BEHANDLING FOR SKOLIOSE
– Når du har skoliose, er der en øget risiko for, at får daglige smerter og nedsat funktionsevne.
Har du mistanke om, du eller dit barn har skoliose, så start altid med at blive udredt for skoliose. Hvis du resultaterne af din udredning viser, at du har diagnosen skoliose, så får du mulighed for at få forskellige former for behandling. For at du får målrettet behandlingstilbud bedst muligt i forhold til din skoliose, anbefaler vi, at du starter med at sætte dig nøje ind i din skoliose og tager udgangspunkt i dine udfordringer og smerter.
DINE BEHANDLINGSMULIGHEDER
For at du får den rette behandling og løbende får tilpasset dit behandlingstilbud, anbefales det, at du blive udredt hos en rygspecialist hvert 5. år. Formålet med dine kontrolbesøg hos rygspecialisten er at vurdere, om din skoliose forværres.
Der findes tre forskellige behandlingsmuligheder, hvor der er evidens for, at du kan reducere og stoppe udviklingen af din skoliose.
- Korsetbehandling
- Skoliosetræning tilpasset din skoliose
- Stivgørende rygoperation
I langt de fleste tilfælde vil korsetbehandling og målrettet skoliosetræning være nok til at stoppe eller reducere udviklingen af din skoliose. Vurderer din rygspecialist, at der er en risiko for, at din skoliose forværres med tiden, så vil rygspecialisten typisk anbefale en stivgørende rygoperation. Denne vurdering vil altid bero på et lægefagligt grundlag, men det er dig, der selv beslutter, om du vil tage imod en operation.
KORSETBEHANDLING
Formålet med at tilbyde korsetbehandling er at stoppe udviklingen af din skoliose, inden den forværres.
Rygspecialisten vil typisk anbefale korsetbehandling når:
- Du er i puberteten.
- Din Cobbs vinkel er mindre en 30°.
- Du stadig er i voksealderen og er i en af de tidlige vækststadier.
I ovennævnte tilfælde er der størst risiko for, at din skoliose forværres. Korsetbehandlingen anbefales også til voksne, hvis rygspecialisten vurderer, at korsettet kan stoppe forværringen eller aflaste dine rygsmerter.
SKOLIOSETRÆNING
For at undgå en forværring af din skoliose, er det afgørende, at du træner. Det gælder for alle, der har skoliose – også når du er stivgjort og går med korset.
Hvis du ikke træner, øges risikoen for, at din skoliose forværres. Det anbefales, at du træner 3-4 timer ugentligt.
Når du har skoliose, bør du sikre dig, at der ligger videnskabelig forskning og evidens for at træningsformen er holdningskorrigerende og målrettet skoliose. Sørg også for at din træner har indgående kendskab til din skoliose og holdningskorrigerende skoliosetræning.
STIVGØRENDE OPERATION
Hvis du har skoliose og din Cobbs vinkel er så stor, at der er en øget risiko for forværring (progression), vil rygspecialisten typisk anbefale dig en stivgørende operation.
En stivgørende skolioseoperation kommer som oftest først på tale, hvis:
- Din Cobbs vinklen er mere end 40 grader.
- Din skævhed belaster dine indre organer.
- Din skoliose er svært progressiv, og du dagligt har mange smerter.