SKOLIOSE BLOG'EN

- Vi sætter fokus på faglige, personlige og videnskabelige artikler om skoliose.

HORMONERNES ROLLE VED SKOLIOSE 

 

Skoliose er en tilstand, hvor rygsøjlen kurver sidelæns som enten et S eller C. Selvom skoliose oftest diagnosticeres i barndommen eller teenager-alderen, kan hormonelle faktorer spille en rolle i både udviklingen og progressionen af skævheden på rygsøjlen.  Dette skyldes, at hormonerne påvirker vores knoglesundhed, vækst og stabilitet i rygsøjlen, og de hormonelle ændringer gennem livet kan derfor have konsekvenser for personer, der har skoliose.

 

Væksthormonet påvirker din skoliose

Væksthormonet somatotropin (GH) spiller en central rolle i kroppens vækst, især i barndommen og ungdomsårene. Studier viser, at personer med idiopatisk skoliose ofte har højere niveauer af væksthormon, hvilket kan resultere i en asymmetrisk vækst og bidrage til skolioseudvikling (1). Samtidig kan en ubalance mellem vores væksthormon og andre vækstregulerende faktorer påvirke knoglemodningen og øge risikoen for progression af skoliose.

Hormonernes rolle i skoliose

Somatotropin (GH) er et hormon, der produceres i vores hypofyse – en lille kirtel i hjernen. Her spiller hormonet en afgørende rolle for vores vækst og udvikling, især i barndommen og ungdomsårene, hvor hormonet stimulerer knoglevæksten og muskeludviklingen.

Ud over at fremme vækst påvirker somatotropin også kroppens stofskifte ved at regulere vores fedtforbrænding, blodsukkerniveauer og proteinsyntese. Hormonets niveauer varierer gennem livet og påvirkes af faktorer som søvn, motion og ernæring. En ubalance i GH kan have konsekvenser for kroppens udvikling og sundhed, herunder skoliose.

HORMONERNES BETYDNING FOR SKOLIOSE I PUBERTETEN

Puberteten er en afgørende fase for udviklingen af skoliose, da kroppens hurtige vækst kombineret med hormonelle ændringer kan påvirke rygsøjlens stabilitet. Især piger er i risiko for at udvikle og opleve progression af idiopatisk skoliose i denne periode, hvor østrogenniveauerne stiger markant.

Østrogen spiller en central rolle i knoglevækst og -modning, men det påvirker også bindevævet og ledbåndene, hvilket kan føre til øget fleksibilitet i rygsøjlen. Samtidig kan en ubalance mellem østrogen og væksthormon (GH) bidrage til asymmetrisk vækst i rygsøjlen, hvilket kan forværre skoliose. Studier har vist, at børn og unge med idiopatisk skoliose ofte har forhøjede niveauer af væksthormon, hvilket kan accelerere knoglevæksten i en periode, hvor rygsøjlen allerede er sårbar (9).

En anden vigtig faktor er melatonin, et hormon der regulerer søvn og har en beskyttende effekt på knoglerne. Nogle undersøgelser antyder, at børn med skoliose kan have en nedsat følsomhed over for melatonin, hvilket potentielt kan svække knoglemodningen og øge risikoen for, at rygsøjlen udvikler en skævhed (10).

Da skoliose ofte diagnosticeres i puberteten, er det vigtigt at overvåge vækstspurten og rygsøjlens udvikling nøje. Tidlig opsporing og behandling, f.eks. med specifik træning, korsettering eller anden intervention, kan hjælpe med at begrænse sygdommens progression i denne sårbare periode.

KØNSHORMONERNES BETYDNING FOR SKOLIOSE

Kønshormonerne østrogen, testosteron og melatonin påvirker knogletætheden og din rygsøjles stabilitet. Da de hormonelle ændringer i pubertet, graviditet og overgangsalder kan svække knoglerne og ledbåndene, kan ændringerne påvirke din skoliose. 

Kønshormoner og Skoliose
  • Østrogen: Hos kvinder er østrogen afgørende for knoglevæksten og knoglestyrken. Ved høje niveauer af østrogen i puberteten kan vores hypermobilitet i ledbånd og bindevævet øges , hvilket potentielt kan føre til en forværring af skoliose (2). Risikoen for progression er højest under vækstspurten i puberteten.
  • Testosteron: Mænd har generelt en lavere risiko for skoliose, hvilket kan hænge sammen med testosterons beskyttende virkning på deres knoglerne. Testosteron bidrager til øget knogletæthed og muskelstyrke, hvilket kan have en stabiliserende effekt på rygsøjlen (3).
  • Melatonin: er et hormon, der primært produceres i koglekirtlen (pinealkirtlen), hvor det spiller en central rolle i reguleringen af søvnrytmen. Ud over dets funktion i døgnrytmen har melatonin også betydning for knoglesundhed og neuromuskulær kontrol. Flere studier har antydet en mulig sammenhæng mellem melatoninubalancer og udviklingen af idiopatisk skoliose, særligt i puberteten.

Da melatonin er et hormon, der hjælper kroppen med at falde i søvn og opretholde en sund døgnrytme. Det produceres naturligt i kroppen, især om aftenen, når det bliver mørkt. Hos nogle mennesker med skoliose har forskning vist, at melatoninniveauet kan være lavere end normalt. Dette kan føre til søvnforstyrrelser, som igen kan påvirke kroppens evne til at restituere og opretholde en stærk rygsøjle.

Dårlig søvn kan derfor forværre dine smerter, øge trætheden og gøre det sværere for dig at håndtere de daglige udfordringer, som følger med skoliose. Hvis du ikke sover nok, påvirker det din krops evne til at reparere musklerne og knoglerne, og hormonbalancen kan ogs¨komme i ubalance.

For at støtte en sund melatoninproduktion og bedre søvn kan du:

  • Undgå at bruge din mobiltelefon, Ipad og computer før sengetid, da det blå lys hæmmer melatoninproduktionen.
  • Gå i seng og stå op på samme tid hver dag, så din krop får en stabil døgnrytme.
  • Få dagslys i løbet af dagen, da  det naturlig lys hjælper din krop med at regulere melatoninniveauet.
  • Undgå koffein og tunge måltider sent om aftenen, da det kan forstyrre din nattesøvn.
  • Sørg for at skabe en god soverutine, hvor du slapper af med rolige aktiviteter inden sengetid ved eks. at læse, meditere eller tage et varmt bad.

Ved at prioritere søvn og understøtte en sund melatoninproduktion kan duforbedre kroppens evne til at restituere og potentielt mindske nogle af de udfordringer, som din skoliose kan medføre. Forskning viser, at unge med idiopatisk skoliose (AIS) kan have lavere niveauer af melatonin sammenlignet med jævnaldrende uden skoliose. En hypotese er bl.a., at melatoninmangel kan føre til ændringer i din muskelstyrke og balance mellem højre og venstre side af rygsøjlen, hvilket kan medvirke til såvel udvikling som forværring af skoliose.

DE HORMONELLE FORANDRINGER UNDER GRAVIDITETEN

Graviditet medfører store hormonelle ændringer, der påvirker hele kroppen og rygsøjlen. Hormoner som østrogen, progesteron og relaxin spiller en vigtig rolle i forberedelsen af kroppen til en kvindes fødsel, men de kan også påvirke stabiliteten i rygsøjlen og ledbåndene. For kvinder med skoliose kan disse forandringer have betydning for såvel smerteoplevelsen som risiko for forværring af skoliosekurven i ryggen.

Hormonelle ændringer sker ikke isoleret, da de påvirker kroppen på flere niveauer. De kan bl.a. medføre øget mobilitet i leddene, ændringer i kropsholdning og en forskydning af tyngdepunktet, som alt sammen kan have konsekvenser for rygsøjlens belastning. For kvinder med skoliose kan det betyde nye udfordringer og behov for særlig opmærksomhed på kroppens signaler under graviditeten.

Graviditet medfører store hormonelle forandringer, der kan påvirke skoliose. Hormoner som relaxin, østrogen og progesteron spiller en rolle i kroppens tilpasning til graviditeten:

  • Relaxin medfører øget hypermobilitet af ledbånd og bindevæv, hvilket kan gøre rygsøjlen mindre stabil og øge risikoen for smerter eller progression af en eksisterende skoliose (4).
  • Østrogen og progesteron bidrager til ændringer i kroppens tyngdepunkt og kan øge belastningen på rygsøjlen, hvilket kan føre til smerter og forværring af skoliosekurven hos nogle gravide kvinder (5).

Overgangsalderens indflydelse på skoliose

I forbindelse med overgangsalderen falder østrogenniveauerne, som kan have en negativ effekt på knoglestyrken. Dette øger risikoen for knogleskørhed (osteoporose), hvilket kan føre til kompressionsbrud i rygsøjlen og dermed forværre skoliosekurven (6). Kvinder med skoliose bør derfor være særligt opmærksomme på at opretholde stærke knogler gennem sund kost, motion og vurdere, om der er behov for hormonterapi.

Da østrogenniveauerne falder markant i overgangsalderen, kan det have en betydelig negativ effekt på knoglestyrken. Her spiller østrogen en central rolle i opretholdelsen af knoglemasse, ide hormonet hjælper med at regulere knogleomsætningen og begrænse nedbrydningen af knoglevævet. Når vores østrogeniveau falder, øger det risikoen for knogleskørhed), hvorfor det kan svække rygsøjlen og føre til kompressionsbrud. Selv små sammenfald i ryghvirvlerne kan forværre din skoliose, da de skaber en øget ubalance i rygsøjlens struktur (6).

Ud over denne direkte påvirkning af knoglestyrken kan overgangsalderen også medføre ændringer i dine muskler og bindevævet. Mange kvinder oplever en reduktion i deres muskelmasse og muskelstyrken i forbindelse med overgangsalderen, hvilket kan påvirke kropsholdningen og stabiliteten og gøre det vanskeligere at opretholde en stærk og stabil ryg. Dette vil typisk resultere i øget træthed i rygmusklerne, dårligere kropskontrol og en væsentlig højere risiko for smerter og stivhed i rygsøjlen.

Derfor er det vigtigt at være særligt opmærksom på at opretholde en stærk knoglemasse gennem en kombination af kost, motion og eventuelt hormonterapi for kvinder med skoliose. Vægtbærende træning såsom holdningskorrigerende skoliosetræning og Yoga for skoliose kan hjælpe med at bevare både din knoglestyrke og muskelmasse. En kost rig på calcium og D-vitamin er essentiel for knogleopbygning, mens hormonterapi i visse tilfælde kan være en mulighed for at mindske dit knogletab. Regelmæssig opfølgning hos en sundhedsprofessionel kan hjælpe med at identificere knogleforandringer tidligt og sikre, at eventuelle behandlingsmuligheder tilpasses den enkeltes behov.

 

 

HORMONTILSKUD NÅR DU HAR SKOLIOSE

Hormonterapi anvendes ofte til at afhjælpe symptomer som hedeture, søvnforstyrrelser og knogletab på overgangsalderen. For kvinder med skoliose kan hormonbehandling have både positive og potentielt negative konsekvenser, afhængigt af den enkelte persons helbredstilstand og behandlingsvalg.

Østrogentilskud kan hjælpe med at bevare knogletætheden og reducere risikoen for osteoporose (7). Da østrogen spiller en central rolle i knoglemetabolismen, kan en hormonbehandling modvirke det knogletab, der ofte følger med overgangsalderen, og dermed reducere risikoen for kompressionsbrud i rygsøjlen. Dette er særligt relevant for kvinder med skoliose, da en nedsat knoglestyrke kan forværre krumningen i ryggen og øge risikoen for smerter.

Dog kan østrogen også påvirke kroppens bindevæv og ledbånd. Høje østrogenniveauer er forbundet med øget fleksibilitet og afslapning af ledbåndene, hvilket teoretisk set kan reducere stabiliteten i rygsøjlen (8). Dette kan især være en vigtig faktor for kvinder, der i forvejen er hypermobile eller har en progressiv skoliose. Derfor er det vigtigt, at hormonbehandling tilpasses individuelt og overvåges nøje af en sundhedsprofessionel.

Alternativer til traditionel hormonbehandling inkluderer naturlige planteøstrogener, calcium- og D-vitamin-tilskud samt medicinske behandlinger, der fokuserer specifikt på knoglestyrkelse. Valget af behandling bør altid ske i samråd med en læge eller specialist, der kan vurdere fordele og ulemper i forhold til den enkeltes helbredstilstand.

Konklusion

Hormonelle ændringer spiller en væsentlig rolle i udviklingen og progressionen af din skoliose. Perioderne med puberteten, graviditet og overgangsalderen er derfor særligt kritiske faser, hvor kroppens hormonbalance påvirker dine knogler, muskler og bindevævet og derved har stor betydning for rygsøjlens styrke, stabilitet og  sundhed.

Kvinder med skoliose bør være opmærksomme på hormonernes indvirkning og overveje forebyggende tiltag for at opretholde en stærk og stabil rygsøjle. En kost rig på calcium, magnesium og D-vitamin, vægtbærende motion som holdningskorrigerende skoliosetræning og Yoga for Skoliose samt en bevidst tilgang til eventuel hormonbehandling kan bidrage til at beskytte rygsøjlen mod forværring. Vi anbefaler, at du rådfører dig med en sundhedsfaglig ekspert for at få en individuel vurdering og tilrettelæggelse af den bedste strategi for, at du bevarer en stærk rygsøjle gennem hele livets hormonelle faser.

Kilder:

  1. Trobisch, P., Suess, O., & Schwab, F. (2010). Idiopathic scoliosis: current concepts and treatment options. *Dtsch Arztebl Int, 107*(49), 875-884.
  2. Cheng, J. C., & Castelein, R. M. (2015). Role of growth and puberty in adolescent idiopathic scoliosis. *Bone Joint J, 97*(6), 682-687.
  3. Yilmaz, H., Zateri, C., & Demirkapu, M. (2020). The protective role of testosterone in bone metabolism. *J Endocrinol Invest, 43*(5), 627-637.
  4. Wu, W. J., Yang, Y. H., & Chen, J. (2021). The impact of pregnancy on scoliosis progression. *Spine J, 21*(3), 402-410.
  5. Weinstein, S. L., Dolan, L. A., Spratt, K. F., Peterson, K. K., Spoonamore, M. J., & Ponseti, I. V. (2003). Natural history of adolescent idiopathic scoliosis. *J Bone Joint Surg Am, 85*(5), 856-868.
  6. Eastell, R., & Hannon, R. A. (2008). The role of estrogen in osteoporosis. *Bone, 43*(3), 389-395.
  7. Nelson, H. D. (2002). Menopause and osteoporosis: systemic estrogen therapy. *Ann Intern Med, 137*(2), 152-164.
  8. Compston, J. (2001). Hormone replacement therapy and the skeleton. *Clin Endocrinol, 54*(3), 273-278.