SMERTEBEHANDLING
– Når du har skoliose, er der en øget risiko for, at får kroniske smerter og nedsat funktionsevne.
Skoliose er desværre ofte forbundet med daglige smerter. Smerter og muskelspændinger er komplekse og opleves individuelt, fordi hver person og skoliose er unik. Får du ikke den rette træning og smertebehandling, kan det resultere i, at du får kroniske smerter. Derfor anbefaler Videncenter for Skoliose, at du får en behandlingsplan, der er tilpasset din skoliose krop og smerteudfordringer.
SKOLIOSE & SMERTER
Skoliose er ofte forbundet med smerter og muskelspændinger, men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem sværhedsgraden af din skoliosekurve og smerteniveauet. En mild skoliose kan give stærke smerter, hvor en svær progressiv skoliose ikke nødvendigvis medfører smerter.
Hvis din skoliose giver mange muskelspændinger, og du lever med daglige kroniske smerter, er det vigtigt, at du søger behandling. Mulighederne for alternativ behandling kan være:
- Manuel behandling
- Piller og smertemedicin
- Psykologhjælp og mindfulness
MANUEL BEHANDLING
Manuel behandling er en alternativ behandlingsform, hvor behandleren benytter sine hænder til at undersøge, behandle og skabe en mere optimal funktionsfrihed i kroppen. Der findes mange forskellige former for manuel behandling, og det vil altid bero på en individuel vurdering at vælge den behandlingsform, der er den rette for dig.
MED MANUEL BEHANDLING KAN DU :
- få mobiliseret dine led, muskler og bindevævet for at opnå bedre bevægelighed
- få løsnet dine muskelspændinger og led vha. muskelmanipulation
- få udspændt dine ømme muskler, sener og væv.
Når du har skoliose, kan manuel behandling lindre dine muskelspændinger og smerter. Manuel behandling er ofte et rigtigt godt redskab til at afhjælpe og mobilisere, når kroppen gør ondt. Men behandlingsmulighederne vil ikke være i stand til at korrigere og reducere din skoliose.
Formålet med manuel behandling er bl.a. at gendanne mobilitet i dine led og reducere dine muskelspændinger for at opnå bedre bevægelsesfrihed
reducere dine smerter.
PILLER OG SMERTEMEDICIN
Der findes forskellige former for smertemedicin, hvoraf de fleste er receptpligtige. Den receptpligtige medicin udskrives af egen læge eller speciallæge. Valget af lægemiddel og dosis afgøres på baggrund af de smerter du har.
Hvis du har smerter og er nødt til at tage smertestillende medicin, er det vigtigt, at du følger lægens eller specialistens anvisninger. For at lægen/specialisten kan anvise den rette dosis til dig, anbefaler Viden om Skoliose, at du nøje beskriver dit smerteniveau, typen af smerter og smertemønstret.
Generelt anbefales det, at du tager din smertemedicin i en afstemt dosis fordelt hen over døgnets 24 timer, så du kan du holde smerterne nede og stabile. Venter du med at tage smertemedicinen, til dit smerteniveauet er blevet for højt, vil det typisk blive svært for dig at holde dit smerteniveau stabilt.
PILLER OG SMERTEMEDICIN ER:
- Svage smertestillende midler (eks: Panodil, Pinex og Paracetamol)
- Stærke smertestillende og betændelseshæmmende NSAID-midler (eks: ibuprofen og Kodein)
- Hurtigtvirkende betændelsesdæmpende midler (binyrebarkhormon)
- Langtidsvirkende stærk medicin (eks. depottabletter og plaster)
- Magistralt fremstillet smertestillende medicin (eks. medicinsk cannabis i form af CBD og THC).
HUSK ALTID AT: aftale med din læge eller din rygspecialist, hvordan du kan få den rette smertestillende medicin og dosis.
PSYKOLOGHJÆP OG MINDFULNESS
– Dit sind påvirker din krop, og kroppens tilstand påvirker dit sind
Har du mange daglige smerter, så sender din krop automatisk signaler via dit nervesystem op til hjernen igennem rygmarvskanalen, som påvirker dit sind. Omvendt påvirker det dine smerter, når du har det psykisk svært.
Skoliose giver ofte smerter, og det er derfor ekstra vigtigt, at du forsøger at lærer at lytte til kroppens signaler, symptomer og dine følelser. Det er ofte lettere sagt end gjort, når man har skoliose. Dette skyldes, at signalerne til og fra hjernen ikke registreres korrekt.
Du har måske oplevet, at din behandler eller træner beder dig holdningskorrigere en bevægelse, hvorefter du føler, at du står endnu mere skævt. Årsagen hertil skal dels findes i, at hjernen fejltolker signalet og tror, at du står lige, når du står skævt – og tilsvarende fejlregistrerer hjernen signalet og oplever, at du står skævt, når du forsøger at holdningskorrigere og stå lige. Din hjerne skal derfor trænes til at lære at afkode og forstå dine nye asymmetriske holdningskorrigerende bevægelser.
Hvis du har svært ved at mærke din kropssignaler, eller du overhører signalerne pga. travlhed i hverdagen, så “råber” kroppen bare højere i form af diffuse symptomer, smerter, hovedpine, migræne, hjertebanken eller stress. Det er alt sammen signaler, kroppen sender for at fortælle dig, at du skal stoppe op og lytte til din krop.
Hvis du har svært ved at mærke din kropssignaler, eller du overhører signalerne pga. travlhed i hverdagen, så “råber” kroppen bare højere i form af diffuse symptomer, smerter, hovedpine, migræne, hjertebanken eller stress. Det er alt sammen signaler, kroppen sender for at fortælle dig, at du skal stoppe op og lytte til din krop.
MED PSYKOLOGHJÆLP OG MINDFULNESS KAN DU:
- lære at afkode kroppens signaler
- lære hvornår du bør stoppe op for at lytte til de signaler, din krop giver dig
- få redskaber til at reagere i god tid for at undgå smerter
- få redskaber til at reagere anderledes, så du kan undgå situationer, der giver smerter
- få redskaber til at reducere dine smerter
- få redskaber til at kontrollere, styre og navigere uden om uhensigtsmæssige situationer, der belaster din krop og dit sind uhensigtsmæssigt.
AT TALE OM SKOLIOSE
Det kan være en kæmpe omvæltning for både børn og teenagere – og ikke mindst for forældrene at få diagnosen skoliose. Selvom rygspecialisten gennemgår og forklarer diagnosen grundigt, kan det være overvældende pludseligt at skulle forholde sig til et liv med skoliose. Det kan også være svært at huske alle informationer hos lægen eller rygspecialisten, så spørg om du må optage samtalen.
SKOLIOSE PÅVIRKER OGSÅ PSYKISK
Uanset alder og køn, så kan det tage tid at acceptere og forstå, hvad det nye liv med skoliose indebærer. Nogle påvirkes af daglige smerter og har svært ved at affinde sig med en krop, der ser anderledes ud på grund af den asymmetriske skævhed og puklen på ryggen. Det er helt normalt, at mange teenagere og unge mennesker påvirkes psykisk af og føler sig handicappet af deres skoliose, hvilken kan påvirke selvtilliden og identitetsfølelsen. Hvis din skoliose påvirker dig, så meget psykisk, at du frygter, din krop udvikler sig unormalt, så tal med andre om dine følelser og tanker.
Der sker mange hormonelle forandringer med kroppen i puberteten og i vækstspurten, og de unge menneske står ofte midt i en endnu mere sårbar udvikling, når de også skal tackle livet med skoliose. Da skoliose kan være forbundet med følelserne af angst, frygt og tilbagetrækning, så er det vigtigt at tale om, så du ikke går alene med dine uoverskuelige tanker og bekymringer. For nogle kan det være så svært at acceptere deres skæve ryg deres udseende, at de begynder at isolere dig. Derfor er det vigtigt, at du som voksen er opmærksom på, om dit barn påvirkes psykisk af sin skoliose. Hvis dit barn eller teenager viser tegn på mistrivsel, så bør du overveje at søge hjælp hos egen læge eller psykolog.
SKOLIOSE ER IKKE ET TABU
Det er helt almindeligt at føle sig anderledes, når man har en tydelig skoliose. Selvom det kan være svært at tale om sin skoliose, så bør du ikke gå alene med dine følelser og spørgsmål. Selvom det kan være svært at tale om sin skoliose, smerter og det handicap, det kan være at have skoliose, så opfordrer Viden om Skoliose alle til at være åbne og italesætte de udfordringer og smerter, der ofte følger med at have skoliose. Prøv at finder en person, du kan være fortrolig med og trygt kan fortælle om dine tanker, følelser og personlige problemer. Og som den fortrolige person er vores budskab, at du lytter åbent og fordomsfrit.
Vi rådgiver bredt om skoliose
– ofte stillede spørgsmål om skoliosesmerter
Kan skoliose give smerter?
Ja, skoliose er ofte forbundet med smerter, som kan invalidere hverdagen i mere eller mindre grad. Hvor stærke smerter du har, og hvor ofte du har smerter afhænger dog ikke af, hvor stor din skoliosekurve er. Både store og små skoliosekurver kan give smerter, og små skoliosekurver kan sagtens give smerter, hvor en stor skoliosekurve ikke nødvendigvis gør ondt.
Hvorfor får jeg ondt, når jeg har skoliose?
Da skoliose både tilter sidelæns og roterer ryghvirvlerne bagud, vil ændringen på rygsøjlen naturligt belaste rygsøjlen og resten af kroppen. Det skyldes, at den asymmetri, der opstår i kroppen kan give muskelspændinger flere steder.
Det er almindeligt kendte symptomer, at du kan få smerter i kæbeleddet, nakken, hovedpine, skuldersmerter, ondt i ryggen og ondt i hoften, når du har skoliose.
Hvad kan jeg gøre, når min skoliose gør ondt?
Hvis din skoliose giver dig så mange smerter, at du har svært ved at passe din skoliose, studier eller dit arbejde, så er det vigtigt at få reduceret dine smerter. Længerevarende smerter kan blive kroniske smerter, og det kan undgås, hvis du søger hjælp i god tid og får målrettet skoliosetræning, smertebehandling og undersøger dine muligheder for at få hjælpemidler og støtte.
Vores team hjælper dig gerne og kan vejlede dig om, hvordan du får den rette støtte og indretter din hverdag bedre, så du kan reducere og om muligt helt slipper af med dine smerter.
Hvorfor får jeg så ondt, når jeg skal sove?
Mange med skoliose oplever i perioder, at de sover dårligt pga. deres skoliose. Det er almindeligt kendt, at skoliose kan forværre smerterne og gøre så ondt i ryggen, nakken, skulderen og hoften, at det kan være meget svært at falde i søvn og sove natten igennem.
Det kan være gavnligt at sove i en seng, der ikke er for hård, købe en elevationsseng og en hovedpude, der giver ekstra støtte til nakken. Det kan også anbefales at sove med en knæpude og en pude, der kan støtte hhv. i lænderyggen og den øverste arm, når du sover på siden.
Vores team hjælper dig gerne og kan vejlede dig om, hvordan du får den rette støtte og indretter din hverdag bedre, så du kan reducere og om muligt helt slipper af med dine smerter.
Kan jeg træne mine smerter væk?
Ved akutte smerter, er det vigtigt at skaden får ro. Du bør dog ikke undgå bevægelse, så vi anbefaler, at du laver enkelte rolige træningsøvelser, som ikke belaster og provokerer dine smerter.
Når du har fået mere ro på dine smerter, kan du begynde at træne mere og gå længere ture. Gå langsomt frem, og lyt til din krop, så du styrker samtidig med at du undgår at provokerer dine smerter. Træning må gerne give ømme muskler, men må ikke belaste, så du får smerter.
Generelt anbefales det, at du træner mere end én gang om ugen (gerne 3-4 timer ugentligt og hold dig aktiv hver dag). Da ingen skoliose er ens, bør din træning altid blive målrettet 100% til din skoliose. Når du har smerter, bør du træne få lette øvelser, som gradvist øges i antal og styrke.
Vi anbefaler, at du går hos en træner, der har forstand på holdningskorrigerende skoliosetræning, da almindelig træning i værste fald kan forværre din skoliose. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke træningsmuligheder der findes for dig med skoliose.
Hvordan kan jeg passe mit studie/arbejde, når jeg har smerter?
Skoliose kan være forbundet med så mange smerter, at det kan være svært at passe studiet eller arbejdet.
Er du studerende og har mange smerter, så kontakt din SSP-vejleder. Din vejleder kan hjælpe dig med hvilke muligheder du har for at få støtte og hjælpemidler, imens du studerer.
Oplever du, at dit arbejde er så hårdt, at du får flere og flere smerter i løbet af dagen, så fortæl din chef og kollegaer, at du har skoliose og kan have behov for en hjælpende hånd en gang imellem for at komme lettere igennem arbejdsdagen. Tag evt. en snak med din leder, om hvordan du kan blive aflastet, få indrettet din arbejdsplads bedre eller gå ned i arbejdstid.
Selvom det kan være grænseoverskridende at fortælle, at din skoliose giver dig smerter, og du har brug for hjælp – så vent ikke med at bede om hjælp. De fleste sætter en ære i at hjælpe, så giv dem endelig lov til at hjælpe dig. Hvis de ikke forstår, at skoliose rent faktisk er et handicap, der giver en varig funktionsnedsættelse så forklar dem, hvordan du har det og hvilke ting, du får ondt af.
Kontakt os hvis du har brug for sparring til, hvad du kan gøre for at kunne klare dit studie eller arbejde.
Hvordan kan jeg få mere overskud, når jeg har skoliose?
Når du har skoliose er det vigtigt at holde dig aktiv og træne flere gange om ugen. Derudover er det en rigtig god idé, at du tilpasser din siddestilling på stolen, sofaen i bilen, din liggestilling i sengen og holdningskorrigerer hvordan du står.
På Skoliose-Blog’en, sætter vi fokus på relevante emner, der både påvirker og påvirkes af skoliose. Vi går i dybden med en masse spændende artikler om skoliose og giver dig nyttige Skoliose-Tips til, hvordan du kan få et bedre liv.
Hvad kan jeg gøre på ferien, når min skoliose gør ondt?
Mange med skoliose får ondt, når man skal flyve eller køre i bil over en længere distance. De fleste stolesædderne er ikke særligt gode til os med skoliose, så der går ofte ikke lang tid, før smerterne begynder at vise sit grimme ansigt.
På Skoliose-Blog’en, sætter vi fokus på relevante emner om dette og andre emner, der både påvirker og påvirkes af skoliose. Vi går i dybden med en masse spændende artikler om skoliose og giver dig nyttige Skoliose-Tips til, hvordan du kan få et bedre liv.
Hvorfor får jeg ondt, når vi skal i byen eller have gæster?
Hvis du skal i byen og sidde stille på en stol i længere tid ad gangen – eller du skal have gæster og også her sidder på en stol i længere tid ad gangen, så kan din skoliose sagtens give dig smerter.
De fleste stole er ikke særligt gode til os med skoliose, fordi stoleryggen buer for meget bagud og sæderne vipper bagud. Det resulterer i, at der ikke går lang tid, før du synker sammen i din skoliose og smerterne begynder at vise sit grimme ansigt.
På Skoliose-Blog’en, sætter vi fokus på relevante emner om dette og andre emner, der både påvirker og påvirkes af skoliose. Vi går i dybden med en masse spændende artikler om skoliose og giver dig nyttige Skoliose-Tips til, hvordan du kan få et bedre liv.
Få den rette rådgivning
– Vores team står klar til at hjælpe dig med personlig rådgivning.
Vi forklarer grundigt og går i dybden med de probemstillinger, der udfordrer dig. Vi klæder dig på, så du kan få det bedre med din skoliose.
Kontakt os for sparring, gode råd og vejledning.