SKOLIOSE OG VÆKSTSPURTEN
– Skoliose kan udvikles sig og forværres voldsomt i forbindelse med vækstspurten.
I langt de fleste tilfælde udvikler man skoliose i puberteten, og når vækstspurten for alvor sætter i ind. Skoliose er ikke en farlig diagnose, men ryglidelsen kan blive et invaliderende handicap, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på, hvis din rygsøjle bliver skæv.
Hvis din rygsøjle pludselig ændres og ser anderledes ud end normalt, så er det vigtigt at få undersøgt, om du har skoliose. Jo tidligere der sættes ind med målrettet behandling og skoliosetræning, desto bedre er dine chancer for at undgå at udvikle en svær progressiv skoliose, der kræver stivgørende operation.
Graden af skoliose, og om du er i et tidligt stadie i vækstspurten, er afgørende for, om din tilstand risikerer at blive invaliderende. Den er også afgørende for om din skoliose begynder at presse på dine indre organer. I tilfælde af moderat og svær skoliose kan tilstanden give smerter, og du kan opleve reduceret plads i brystregionen. Dine lunger kan ligeledes få vanskeligt ved at fungere optimalt, og vejrtrækningen bliver typisk halvsidig pga. din skoliose.
HVORNÅR SKAL DU TJEKKES FOR SKOLIOSE?
Fordi en skoliose og Cobbs vinkel kan forværres voldsomt – selv over få måneder, er det vigtigt, at børn og teenagere jævnligt tjekkes for skoliose.
Det er vigtigt, at din rygsøjle med jævne mellemrum (højest med et par måneder imellem) bliver tjekket for, om du har skoliose eller din skoliose begynder at udvikle og forværre sig.
Vi anbefaler, at du tjekker rygsøjlen for skoliose:
- Når du kommer i puberteten.
- I forbindelse med din vækstspurt.
- Hvis andre i din familie (forældre, søskende, bedsteforældre etc.) har skoliose.
- Hvis dit barn eller teenager har ondt i ryggen, og rygsøjlen ser skæv ud.
- Hvis dit barn eller teenager hænger til den ene side af ryggen.
- Hvis der kommer en pukkel på ryggen.
- Hvis du har ondt i ryggen, og rygsøjlen ser skæv ud.
- Når du som kvinde bliver gravid.
- Når du som kvinde kommer i overgangsalderen.
TEGN PÅ SKOLIOSE
– Vækstspurten er den periode, hvor der er stærk vækst og hormonel udvikling i børns og teenageres liv.
I forbindelse med vækstperioden sker der mange fysiske ændringer i kroppen, som kan ses:
- Når drengene og pigerne begynder at vokse, og de får kønsbehåring og behåring under armene.
- Når drengenes stemmer går i overgang, deres kønsdele begynder at vokse, de bliver kønsmodne og i stand til at få sædafgang.
- Når drengene og pigerne får akne (bumser).
- Når pigerne begynder at udvikle bryster, bliver fertile og kan blive gravide.
- Når drengenes testikler begynder at producere testosteron.
- Når pigernes æggestokke begynder at producere østrogen.
Som regel starter pigernes vækstspurt i 8-13 års alderen og stopper, når de er omkring 17 år gamle. Drengenes vækstspurt ligger typisk senere end pigernes. De fleste drenge oplever først vækstspurten i 9-14 års alderen og kan fortsætte processen, indtil de er i 20’erne.
RISSER-METODEN
For at vurdere hvilken vækstfase du er i, benytter rygspecialisten Risser-metoden til at følge og vurdere din skeletudvikling. Risser-metoden er et indirekte mål for knoglemodningen. Ud fra dine røntgenbilleder af din bækkenkant kan rygspecialisten se,
Risser-metoden inddeles i 6 stadier, og de enkelte stadier har betydning for, hvilken behandlings- og træningsplan der er mest gavnlig for dig.