FÅ RÅD OG VIDEN OM SKOLIOSE

Skoliose er en sidelæns krumning af rygsøjlen, formet som en C- eller S-formet kurve.

Når man ser rygsøjlen bagfra, vil ryghvirvlerne rotere og kurve sidelæns mod højre eller venstre på rygsøjlen, hvor ryghvirvlerne normalt står lige ovenpå hinanden. Fordi rygsøjlen roterer og kurver sig sidelæns, så trækker den brystkassen ud af sin normale position, den belaster også rygmusklerne og de indre organer – hvilket kan forårsage både smerter og ubehag.

Hos Dansk Videnscenter er vores team specialister inden for Skoliose. Vi står klar med faglig og rådgivning viden om skoliose.

    Thoracolumbal skoliosekurve
    Når du har en Thoracolumbal skoliose, vil skoliosekurven dække dine ryghvirvler fra brystryggen helt ned i lænderyggen.

    Thorakal skoliosekurve
    Når du har en Thorakal skoliose, vil din skoliosekurve udelukkende være placeret i brystryggen.

    Lumbal skoliosekurve
    Når du har en Lumbal skoliose, vil din skoliosekurve udelukkende være placeret i lænderyggen.

    Dobbelt skoliosekurve
    Den dobbelte skoliosekurve kaldes også S-formet skoliosekurve, og her vil du have to skoliosekurver, hvor den ene skoliosekurve typisk vil være placeret i brystryggen og den anden i lænderyggen. Det ses dog også, at begge kurver der danner den S-formede skoliosekurve er placeret i brystryggen. Dertil skal nævnes, at en del personer udvikler mindre kompenserende kurver i nakkehvirvlerne og nederst i lænderyggen, så man kan have op til 4 skoliosekurver.

    SKOLIOSE SET BAGFRA

    Ser vi på den normale rygsøjle bagfra, vil rygsøjlen være lige samtidig med, at ryghvirvlerne og torntapperne peger i samme retning. Ser man derimod på en skæv ryg med skoliose, så kurver rygsøjlen sidelæns, som et:

    • C eller omvendt C
    • S eller et omvendt S

    Hvis du har en enkelt skoliosekurve, vil du have en C-formet skoliose. Har du en eller flere kompenserende kurver, så har du en S-formet skoliose.

    Jo mere din rygsøjle kurver sidelæns, desto mere vil dine ryghvirvler typisk rotere bagud, og så opstår der en pukkel ud for toppunktet af hver skoliosekurve. Din største skoliosekurve kaldes den primære skoliosekurve.

    I de fleste tilfælde opstår der en mindre sekundær skoliosekurve, fordi kroppen forsøger at kompensere for den asymmetri, der forplanter sig i hele kroppen. Ved en C-formet skoliose vil kurven enten sidde i lænderyggen eller oppe ved overgangen til din brystryg. Den S-formede skoliosekurve består af to C-kurver, der vender hver sin vej og dermed danner et S (eller et omvendt S). I disse tilfælde ser man typisk en pukkel i brystryggen ud det ene skulderblad og i lænderyggen.

    Hos Dansk Videnscenter for Skoliose oplever vi, at rigtig mange med skoliose er du i tvivl om, hvor skæv deres rygsøjle er, og om de har en C-formet eller S-formet skoliose. Hvis du også er i tvivl eller har spørgsmål angående din skoliose, så står vores team klar med professionel rådgivning og viden om skoliose.

    SKOLIOSE COBBS-VINKEL

    Sværhedsgraden af skoliosekurven inddeles i følgende grader:

    • Normal rygsøjle: mindre en 10°
    • Mild skoliose: 10-24°
    • Moderat skoliose: 25-50°
    • Alvorlig skoliose: over 50°

    Når du skal udredes for skoliose, måler speciallægen typisk en Cobbs-vinkel for at vise, hvor mange grader sidekrumningen er på din ​​rygsøjle. Målingen af Cobbs vinkel hjælper din speciallæge til at vurdere, hvor alvorlig sværhedsgraden er af din skoliose og hvilken hvilken behandlings- og træningsplan, der vil være bedst egnet for dig.

    Rygspecialisten måler Cobbs vinklen ud fra dit røntgenbillede ved at tegne to linjer – den ene parallelt med toppladen af den ryghvirvel, der kurver mest sidelæns (i toppen af kurven). Den anden linje tegnes parallelt med bundpladen af den ryghvirvel, der igen kurver mest sidelæns (i bunden af kurven) inden kurven enten retter sig ud eller kurver modsatte vej. Der hvor de to linjer krydser hinanden, måles din Cobbs-vinklen. For at få et retvisende billede, er det vigtigt, at specialisten måler Cobbs-vinklen for hver skoliosekurve, du har.

    Cobbs vinklen er den internationale standardmetode for måling af skoliose, og den måler udelukkende hældningen af ​​rygsøjlen i ét plan. Da skoliose er en deformitet, der påvirker rygsøjlen 3-dimensionelt, viser Cobbs-målingen ikke det fulde billede af din skoliose. Derfor vinder EOS-scannerne mere og mere indpas, da de kan vise en 3D-rekonstruktion af hele din rygsøjle.

    NORMAL RYGSØJLE: mindre en 10°

    Har du en Cobbs vinkel på mindre end 10 grader, vurderer man, at rygsøjlen er normal.

    MILD SKOLIOSE: mellem 10-24°

    Har du en mild skoliosekurve på 10-24 grader, og er du teenager, kan det kræve korsetbehandling. Nogle læger og rygspecialister vælger at vente og se tiden an, når du har en mild skoliose. Forskningen viser dog, at du kan undgå forværring, hvis du går i gang med holdningskorrigerende skoliosetræning med det samme og fortsætter træningen resten af livet. Vælger du derimod at vente og se tiden an til din skoliose er forværret, så gør du bare din skoliose og senfølgerne langt værre!

    MODERAT SKOLIOSE: mellem 25-50°

    Har du en moderat skoliosekurve på 25-50 grader, kan din rygspecialist ordinere en korsetbehandling for at forhindre, at skoliosekurven forværres. Hvilken type behandling specialisten anbefaler afhænger dels af din livsstil, dine smerter og sværhedsgraden af din(e) kurve(r). Ved en skoliosekurve på over 40 grader, der giver dig mange smerter og belaster dine organer, vil rygspecialisterne vurdere, om du bør anbefales en stivgørende rygoperation. Specialisten vil typisk anbefale, at du træner flere gange ugentligt for at undgå forværring, da man i de langt de fleste tilfælde kan udsætte og helt undgå en stivgørende operation, hvis man træner målrettet med holdningskorrigerende skoliosetræning.

    SVÆR SKOLIOSE: over 50°

    Har du en skoliosekurve på mere end 50 grader, kan det være nødvendigt at udføre en stivgørende operation for at rette kurven i rygsøjlen. Afhængig af hvor mange ryghvirvler der stivgøres, vil en operation nedsætte din mobilitet væsentligt. Formålet med den stivgørende operation er at undgå en forværring (progression) af din skoliose og reducere smerterne. Det er forventeligt, at din skoliose kan forværres over tid, selvom du er stivgjort. Det er også almindeligt, at du skal re-opereres igen senere i livet. Specialisten vil også i dette tilfælde anbefale, at du træner flere gange ugentligt for at undgå forværring, da man selv med en større skoliosekurve kan udsætte og helt undgå en stivgørende operation, hvis man træner målrettet med holdningskorrigerende skoliosetræning.

    TEGN PÅ SKOLIOSE

    Ved skoliose ændrer den normalt lige rygsøjle sig så meget fra midterlinjen, at ryghvirvlerne gradvist begynder at kurve sidelæns imod din højre eller venstre side. Ryghvirvlerne ændrer også struktur fra firkantet til, at de bliver kileformede, når man har skoliose.

    De kileformede ryghvirvler, der står skævt oven på hinanden får rygsøjlen til at roterer mere og mere bagud og vil med tiden danne en pukkel ud for toppunktet af skoliosekurven.

    Der vil være en større eller mindre pukkel ud for hver af dine skoliosekurver. Din pukkel vil altid kunne ses på rygsøjlen i den samme side, som din skoliose roterer og kurver sidelæns til (på den konvekse side).

    På modsatte side af din skoliosekurve (på den konkave side), vil der derimod være tegn på, at du har et kollaps .

    SE EFTER DISSE FYSISKE TEGN PÅ SKOLIOSE

     

    • Rygsøjlen roterer bagud, den parallelforskydes og ryghvirvlerne kurver sidelæns væk fra midterlinjens akse.
    • Hovedet er ikke centeret lige over kroppen.
    • Der vil altid opstå et kollaps i modsatte side af din skoliosekurve.
    • Ved en skoliosekurve i brystryggen (thorakalt), opstår der en pukkel i samme side af brystryggen – og der vil opstå et kollaps i modsatte side af brystryggen.
    • Ved en skoliosekurve i lænden (lumbalt), opstår der en pukkel i samme side af lænderyggen – og der vil opstå et kollaps i modsatte side af lænderyggen.
    • Der kan ses en uens skulderhøjde, hvor din ene skulder er løftet højere op end den anden.
    • Den løftede skulder er typisk drejet let forover, så skulderbladet stritter og vinger bagud. På samme tid drejer modsatte skulderblad mere indad mod rygsøjlen.
    • Ved en kompenserende skoliosekurve i nakken (cervikalt), vil dit hoved tilte og dreje let til siden.
    • Dit bækken tilter skævt, så det ser ud som om, at du har en forskel på benlængden.
    • Dit bækken drejer bagud i den side, hvor skoliosekurven i lænderyggen sidder.
    • Din ene hofte skydes ud til siden, så låret kommer til at dreje indad.
    • Den ene arm og hånd drejer mere udad og væk fra kroppen end den anden.

    SKOLIOSE ER EN INDIVIDUEL DIAGNOSE

    Skoliose er en anatomisk skævhed på rygsøjlen, men dens diagnose er individuel for hver enkelt person. Dette skyldes, at adskillige faktorer samtidigt spiller en betydningsfuld rolle:

    • Hver skoliosekrumning er unik og har en individuel sidelæns kurve og rotation.
    • Antallet af skoliosekurver kan variere fra en enkelt kurve i bryst- og lænderyggen til flere kurver på samme tid.
    • Hver skoliosekurve har en individuel placeringen på rygsøjlen, og det er forskelligt hvor mange ryghvirvler den enkelte kurve påvirker.
    • Graden af Cobbs-vinklen kan variere for hver skoliosekurve.
    • Graden af rotation på dine ryghvirvler kan variere for hver skoliosekurve.
    • Forskydningen af ryghvirvlerne fra midterlinjen er forskellig.

    Derfor kan der forskelle i den enkelte form af skoliose, graden af Cobbs-vinklen, rotationen, tilstedeværelsen af parallelforskydning og oplevelsen af smerteniveauet. Derudover spiller udviklingsstadiet, vækstspurten og andre relevante faktorer en væsentlig rolle i forhold til risikoen for forværring hos hver enkelt person. Da en skoliosekurve kan opstå på forskellige steder langs rygsøjlen og er påvirket af flere forskellige faktorer,  er hver skoliosekurve er en individuel diagnose, der kan variere betydeligt fra person til person.

    SKOLIOSE KAN UDVIKLE SIG MED TIDEN

    – Skoliose kan forværre sig progressivt over kort tid.

    Derfor anbefaler Dansk Videnscenter for Skoliose, at du løbende holder øje med, om rygsøjlen begynder at blive skæv, og om du får mere ondt end normalt – specielt hvis andre i din familie har skoliose. Skoliose er nemlig arveligt betinget. Vi anbefaler generelt, at du træner (helst flere gange ugentligt) og vælg en underviser både med indgående kendskab til din skoliose og holdningskorrigerende skoliosetræning for at undgå forværring. 

    Når du som kvinde kommer i puberteten, bliver gravid eller kommer i overgangsalderen, er det en vigtigt at være ekstra opmærksom på, om din skoliose progredierer. Dette skyldes, at hormonændringen i kroppen øger risikoen for forværring af din skoliose, så din Cobbs-vinkel og rotationen udvikler sig gradvist (progredierer) i disse perioder, og det kan ske over ganske kort tid.

    Har du skoliose er det en rigtig god idé, at du regelmæssigt får kontrolleret din skoliose hos en rygspecialist, indtil du har overstået puberteten og er færdig med at vokse. Som voksen anbefaler vi, at du får kontrolleret din skoliose ca. hvert 5 år – og oftere hvis din skoliose begynder at gøre ondt, du er gravid og kommer i overgangsalderen. Smerter kan være et tegn på, at din skoliose bliver forværret.

    RYGGENS OPBYGNING

    – For at blive lidt klogere på skoliose vil vi kort gennemgå rygsøjlens opbygning.

    Rygsøjlen består af 24 ryghvirvler, der danner led med hinanden fra kraniekanten ned til korsbenet. Ryghvirvlerne varierer i form og størrelse, og de mindste ryghvirvler finder vi i nakken. Ud for brystryggen (T1-T12) har vi ribbenskurvaturen, som fortil danner din brystkasse. Ribbenskurvaturen har til formål at beskytte dit hjerte og lungerne. Rygsøjlen går helt ned til bækkenet, hvor korsbenet danner den trekantede vægtbærende knogles del af rygsøjlen. Det er herfra, at din vægt overføres fra overkroppen til bækkenet. På dit haleben hæfter bækkenbundens ledbånd og den nederste del af dine ballemuskler.

    RYGSØJLENS RYGHVIRVLER

    Rygsøjlen løber fra toppen af kraniet ned til halebenet og består af 24 knoglehvirvler. De mindste ryghvirvler sidder i nakken og de største er dine lændehvirvler, fordi ryghvirvlerne i lænderyggen skal bære den tungeste vægt fra overkroppen. Nederst hviler ryghvirvlerne på korsbenet, som er en del af dit bækken. Hver ryghvirvel består af et hvirvellegeme fortil og en hvirvelbue bagtil.

    Ryghvirvlernes opdeling:

    • Halsen: består af 7 cervikale halshvirvler (C1-C7)
    • Brystryggen: består af 12 thorakale brysthvirvler (T1-T12)
    • Lænderyggen: består af 5 lumbale lændehvirvler (L1-L5)
    • Korsben: (Os sacrum) består af 5 knogler (S1-S5), som danner en trekantet knogle
    • Halebenet: består af 2 sammensmeltede knogler (Os coccygis)

     

    Som vist på billedet ovenfor, er ryghvirvlerne på den sunde rygsøjle lige (set bagfra og forfra) og peger i samme retning. Set fra siden har den rygsøjlen fire naturlige kurver med et svaj i nakken, en foroverbøjning i brystryggen, endnu et svaj i lænden (set fra siden) og afslutningsvis en lille foroverbøjning nederst i bækkenet, der afsluttes af korsben og haleben. Vi har fire naturlige kurver fordi, de giver stødabsorbering på rygsøjlen, de reducerer tyngdekraftens påvirkninger og forhindrer kompression af diskene, der sidder mellem ryghvirvlerne.

    Når vi har skoliose, skrider ryghvirvlerne sidelæns og bevæger rygsøjlen ud af dens naturlige lodrette linje samtidig med, at ryghvirvlerne begynder at rotere. I takt med dette skrider mere og mere, og rotationen på ryghvirvlerne udvikler sig, vil der gradvis ske en forvrængning af ribbenene, som skaber den mærkbare og fysisk synlige ribbenspukkel på bagsiden af rygsøjlen.

    Denne påvirkning skyldes, at vores ribben følger rygsøjlens forskydning væk fra midterlinjen og roterende justeringer bagud, fordi ribbenene er forbundet med vores rygsøjle. Det skyldes også, at siderne på ryghvirvlerne vokser ujævnt og bliver kileformede, hvilket også er med til at forskyde ryghvirvlerne væk fra midterlinjen og få den til at rotere bagud. Denne progression forvrænger hvirvellegemet mod siden, hvor der opstår en pukkel (den konvekse side), og den spinøse proces afviger mod den side, hvor der opstår et kollaps (konkave side).

    OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM SKOLIOSE

    Hvad er årsagen til skoliose?

    Årsagen til at nogle personer udvikler skoliose er stadig ukendt. Den mest almindelige form for skoliose kaldes Idiopatisk skoliose (Idiopatisk betyder ukendt årsag).

    Skoliose rammer flest piger, og oftest udvikler skoliose sig under vækstspurten lige før puberteten. Mere end 80 % med skoliose har idiopatisk skoliose, og størstedelen er unge piger. idiopatisk skoliose diagnosticeres ud fra nedenstående kriterier:

    • Infantil skoliose udvikles i alderen 0-3 år og udgør < 1% af alle tilfælde af idiopatisk skoliose
    • Juvenil skoliose udvikles i alderen 4-9 år og udgør 12-20% af alle tilfælde af idiopatisk skoliose
    • Adolescent skoliose (AIS) udvikles efter 10 års alderen og udgør > 80% af alle tilfælde af idiopatisk skoliose.

    Inden for forskningen skelner man mellem hovedtyperne funktionelt og strukturelt betinget skoliose.

    Fysiske tegn på, at du har skoliose
    • Dit bækkenet tilter, drejer og står skævt.
    • Din ene hofte skydes ud til siden.
    • Din ene skulder er løftet højere op end den anden skulder.
    • Den løftede skulder er typisk drejet let forover, så skulderbladet stritter bagud.
    • Du har et kollaps i den modsatte side af din skoliosekurve.
    • Hvis du har en skoliosekurve i brystryggen (thorakalt), så kan man oftest se en pukkel i din ene side af brystryggen.
    • Hvis du har en skoliosekurve i lænden (lumbalt), så kan man oftest se en pukkel i din nedre lænderyg.
    • Dit hoved tilter let til den ene side.
    Hvilke symptomer kan jeg forvente, når jeg har skoliose?

    Mange oplever smerter i form af:

    • rygsmerter, spændinger og smerter i skulder/nakke
    • ondt i lænden
    • ondt i siden af den ene hofte
    • ondt i benet, knæet, fødderne og achillescenen
    • smerter i balden (pga. iskias-nerven eller SI-leddet)
    • rygkramper og facetledslåsning i brystryggen
    • vejrtrækningsproblemer
    • spændingshovedpine eller migræne
    • kæbespændinger
    • ondt i siden af ribbenene
    • ondt i flanken, psoas-musklen og hoftebøjeren.
    Hvad er funktionel og strukturel skoliose?

    Funktionel skoliose
    En funktionel skoliose udvikler sig på grund af problemer andre steder i kroppen. Årsagen kan være et skævt bækken, asymmetrisk kropsholdning, forskellig benlængde, stramheder i nervevævet pga. arvæv eller stramheder i bindevævet, muskulatur og sener.

    Ved funktionel skoliose udvikler man oftest en C-formet kurve, der er placeret i den nedre del fra brystryggen til lænden. Deformiteten ved funktionel skoliose er blød, korrigerbar og forsvinder i siddende eller liggende stilling. Ryghvirvlerne er normale og ikke roterede.

    Strukturel skoliose
    I modsætning til funktionel skoliose, så er strukturel skoliose (også kendt som Idiopatisk skoliose) ikke korrigérbar. Idiopatisk skoliose (AIS) diagnosticeres i forhold til personens alder, når man udvikler skoliose:

    • Infantil skoliose: (0-3 år)
    • Juvenil skoliose: (3-10 år)
    • Adolescent skoliose: (over 10 år)

    Ved Idiopatisk skoliose bliver rygsøjlen mere og mere skæv i et afgrænset område med uforudsigelig hastighed og sværhedsgrad. Idiopatisk skoliose udvikler ofte en eller flere rotationer, hvor rygsøjlen drejer om sin egen akse, så der opstår en pukkel ved det ene skulderblad. I udtalte og ubehandlede tilfælde påvirker Ideopatisk skoliose brystkassen og medfører åndedrætsbesvær.

    Årsagen til Idiopatisk skoliose er stadig ukendt. Man ved dog så meget i dag, at skoliosen skyldes varige forandringer i rygsøjlens knogler og bløddele (muskler, brusk, ledbånd og sener).

    Strukturel skoliose kan skyldes en af nedenstående årsager:

    • Arvelighed og gener: det antages, at mindst ét arveligt gen er involveret, når man udvikler strukturel skoliose, og skoliose kan være arveligt betinget.
    • Hormonforstyrrelser: dette område forsker man meget i, fordi man ser en tendens til, at 9-12 årige piger med Idiopatisk skoliose har et højere niveau af væksthormon og testosteron.
    • Neuromuskulære tilstande der påvirker nerver og muskler: cerebral parese, muskeldystrofi og poliomyelitis.
    • Medfødt skoliose: ses sjældent og forekommer typisk, når knoglerne i babyens rygsøjle udvikler sig unormalt, mens fosteret vokser i livmoderen
    • Skader på eller infektioner i rygsøjlen.
    Hvor mange skoliosekurver har man normalt?

    Har du en C-formet skoliose, så vil der typisk være én kurve. Når man har en S-formet kurve, så består kurven reelt set, at to C-kurver, der drejer hver sin retning.

    De fleste får at vide, at de har en dobbeltkurve i form af et S eller et omvendt S, hvor den største skoliosekurve sidder i brystryggen, og der er en kompenserende skoliosekurve i lænderyggen. Det er dog også almindeligt, at den primære skoliosekurve sidder i lænderyggen, og der er en kompenserende skoliosekurve  i brystryggen. Hvis man kun har en C-formet skoliose, så har de fleste personer en længere kurve, der  strækker sig fra bunden af brystryggen til de nederste lændehvirvler.

    Har du 1-2 og flere kurver?
    Rigtig mange får taget røntgenbilleder, der kun viser denne del af rygsøjlen:

    • brystryggen fra kraveben til midt på rygsøjlen (columna thorakalis)
    • lænderyggen fra midt på rygsøjlen til korsbenet (columna lumbalis)
    • bryst- og lænderyg fra kraveben til korsbenet (columna totalis)

    Da rygsøjlen starter helt oppe fra nakkehvirvlerne, og dækker brystryggen, lænderyggen, korsbenet og slutter ved halebenet,  så er det forventeligt, at der også ses mindre kompenserende skoliosekurver både i nakkehvirvlerne helt ned til korsbenet. I sjældne tilfælde ses også et skævt haleben. Dette ‘overses’ desværre ofte, fordi røntgenbillederne stopper ved kravebenet og lænderyggen. Så hvor mange skoliosekurver der reelt set kan være tale om, afhænger desværre alt for ofte af, hvordan røntgenbillederne tages – og hvad lægen beder om at radiologen skal vurdere i forbindelse med din røntgenundersøgelse.

    Husk!
    To skoliosekurver ikke er ens – og dette beskriver udelukkende de mest almindelige former for skoliose.

    Kan jeg selv måle min Cobbs-vinkel?

    Ja, du kan sagtens selv teste, hvor mange grader din skoliose er ved at følge nedenstående punkter i Adams Test.

    Adams test udføres sådan:

    Bed en person stille sig bag ved dig, så personen kan kigge langs din foroverbøjede/vandrette del af din rygsøjle. Stil dig i bar overkrop, så hele rygsøjlen er synlig og følge disse punkter:

    • stil dig med ryggen til personen, så vedkommende kan vurdere din rygsøjle
    • bøj dig langsomt forover, indtil din ryg er vandret
    • stå med strakte ben, og lad dine fødder pege lige frem i samme retning.
    • lad armene hænge nedad.

    Personen bag ved dig skal se efter, om:

    • din rygsøjle har en ryg- og skulderformet asymmetri
    • om dine skuldre og hofter er på samme niveau
    • om der kan ses en pukkel på din rygsøjle.

    Formålet med at benytte Adams Test er at undersøge, om du har en strukturel eller funktionel skoliose. Hvis der er en øget kyfose (foroverbøjning i brystryggen), når du bøjer dig forover, vil specialisten også kunne vurdere, om du har Morbus Scheuermann eller kongenital kyfose.

    Hvad er forskellen på en C-formet og S-formet skoliose?

    Skoliose med en C-kurve
    En skoliose med C-kurve opstår, når krumningen bøjer sig i én retning. Denne type skoliose kan vise sig på en række forskellige måder:

    • C-kuve i lænden (Lumbal skoliosekurve)
      Du kan enten have en skoliosekurve i din højre eller venstre side af lænden. Dette kaldes en lumbal skoliose, og kaldes også en C-kurve i lænden.
    • C-kurve i bryst- og lænderyggen (Thoracolumbal kurve)
      Denne type begynder i den øvre del af ryggen og slutter i korsryggen.
    • C-kurve i brystryggen (Thorakal kurve)
      Denne type C-kurve skoliose forekommer i den øverste del af rygsøjlen.

    Skoliose med S-kurve
    Skoliose med S-kurve opstår, når rygsøjlen bøjer to steder henholdsvis i den øvre del af rygsøjlen og i korsryggen. Når de to skoliosekurver bøjer i hver sin retning, får de rygsøjlen til at ligne bogstavet “S”. En S-formet kurve er også kendt, som en dobbelt C-formet skoliosekurve, der involverer både den øvre del af ryggen og nedre del af ryggen.

    Ved en S-kurve har du en mindre kurve over eller under den primære skoliosekurve. Der ses desuden ofte en mindre kompensationskurve i nakkehvirvlerne og ved overgangen til bækkenet.

    FORSTÅ DIN SKOLIOSE 3-DIMENSIONELT

    – Skoliose er en kompleks funktionsnedsættelse.

      Da skoliose er en kompleks deformitet på rygsøjlen, gennemgår vi i dette afsnit, hvordan skævheden kan påvirke hele din krop og derfor er diagnosticeret af sundhedsstyrelsen som en funktionsnedsættelse. 

      Som pige er det vigtigt, at du får råd og viden om skoliose, da skoliose i de fleste tilfælde udvikler sig hos piger i puberteten, som et omvendt S (se bagfra på rygsøjlen), hvor skoliosekurven ses både i højre side af brystryggen og lænderyggens venstre side. Derfor vælger vi at vise et eksempel af en omvendt S-formet skoliosekurve i eksemplet på billedet.

      De røde pile på billedet viser, at ryghvirvlerne kurver sidelæns mod højre og skaber en rotation i brystryggen (ud for de thorakale ryghvirvler). Vi ser også, at ryghvirvlerne i lænderyggen kurver ryghvirvlerne sidelæns mod venstre side samtidigt med, at der skabes en rotation bagud i lænderyggen (ud for de lumbale ryghvirvler).

      Eksemplet viser, at når rygsøjlen har en sidelæns kurve til den ene side, så vil ryghvirvlerne altid rotere bagud til modsatte side – og jo større kurve, desto mere vil ryghvirvlerne rotere.

      Ryghvirvlerne er kileformede, når du har skoliose, og derfor bevæger hvirvlerne sig gradvist mere og mere sidelæns. Afhængig af hvilken type skoliose du har, graden af Cobb-vinklen og rotationen, så vil ryghvirvlerne skubber dele af rygsøjlen ud af dens naturlige lodrette linje. Det resulterer i, at når rygsøjlen kurver og vrider sig, så vil den også kurve og vride dine ribbenene både på bagsiden og foran på din brystkasse.

       

      På billedet ses, hvordan skoliose kan ændre formen og strukturen på hver ryghvirvel og ribben, fordi de påvirkes asymmetrisk af skoliosekurven:

      • Torntappen (knogleudspring som kan mærkes midt på hver ryghvirvel, når du trykker langs rygsøjlen) afviger fra midten hen imod den konkave side, hvor dit kollaps opstår.
      • Lamina (den ydre del af knoglen, der er på hver enkelt ryghvirvel) bliver tyndere på den side, hvor torntappen afviger hen imod (den konkave side), og rygmarvskanalen bliver smallere på den konvekse side, hvor skoliosekurven ses.
      • Hvirvellegemet forvrænges og forskydes hen imod den konvekse side, hvor skoliosekurven ses.
      • Ribbenet bliver skubbet bagud, så din brystkasse indsnævres i den konvekse side, hvor skoliosekurven ses.
      • Ribbenet bliver ligeledes skubbet lateralt væk fra midterlinjen ud til den konkave side, hvor kollapset ses. 

       

       

      RYGSØJLENS BEVÆGELSER

      – En bevægelse foregår altid flere steder i rygsøjlen på samme tid!

      Når man bøjer nakken, smitter bevægelsen af på den øvrige del af rygsøjlen. Løfter du din ene arm, forplanter bevægelsen sig til skulderen og videre til rygsøjlen. På samme måde opstår der en rotation i flere ryghvirvler, når du drejer dig. Bevægelserne i rygsøjlen påvirker – og bliver dermed påvirket af én eller flere af kroppens øvrige bevægelser.

      • De 7 halshvirvler (C1-C7): I halsen hviler kraniet på den første ryghvirvel, der kaldes Atlas. Atlas fungerer som en aksel, og dens udformning gør det muligt for dig at bevæge dit hoved for- og bagover. Lige under Altas sidder ryghvirvlen, der kaldes Axis. Axis gør det muligt for dig at rotere hovedet. Den tredje ryghvirvel kaldes knogletappen Dens, og den danner led med Atlas, så rotationen i halsdelen skabes, og du kan dreje dit hoved fra side til side.
      • De 12 brysthvirvler (T1-T12): Brystryggen styrer bevægelserne, så du kan bøje brystpartiet forover, bagover, vippe til siderne og overkroppens øverste del kan rotere/dreje.
      • De 5 lændehvirvler (L1-L5): Lænderyggen styrer bevægelserne, så du kan bøje kroppen fra lænden og opefter forover og bagover samt vippe og rotere.
      • Korsbenet (Os sacrum/S1-S5) og halebenet (Os coccygis) kan skabe et lille kip i bækkenets forlængelse af rygsøjlen, så du udligner lændesvajet i ryggen.

      ANATOMIEN I DINE BEVÆGELSER

      For at skabe en bedre forståelse for skoliose og vores asymmetriske bevægelser, er det ikke nok kun at have viden om skoliose som en skævhed på rygsøjlen. For at undgå at en skoliose forværres, er det vigtigt også at forstå, hvordan anatomien i dine asymmetriske bevægelser påvirker og påvirkes af din skoliose.

      For at give dig den bedste viden om skoliose, gennemgår vi i dette afsnit hvordan kroppen deles op i tre forskellige planer. Hvert plan beskriver den lige linje, der går igennem dig, når vi deler din krop i to sider:

      • Det lodrette plan (sagittale plan) deler din krop midt igennem med en lodret linje fra fronten til bagsiden, så linjen deler din krop i den højre og venstre halvdel. Dine bevægelserne i det sagittale plan sker, når du eksempelvis bøjer dig for- eller bagover, løfter dine knæ eller ben og sænker det igen.
      • I det vandrette plan (transversale/axiale plan) går en vandret linje igennem din oprejste krop, så kroppen opdeles i den øvre og nedre del. I dette plan roterer kroppen til begge sider om sin egen akse. Det sker eksempelvis, når du drejer hovedet, overkroppen, armene benene og fødderne.
      • Det frontale plan (coronale plan) er linjen, der løber fra side til side og deler din krop i for- og bagsiden. I det frontale plan bevæger du armene og benene fra kroppens midterlinjen ud til siden, fra siden ind mod eller over kroppens midterlinje.

      Det påvirker også i høj grad, hvordan du står og bevæger dig skævt i de tre forskellige planer. Da skævheden i din(e) skoliosekurve(r) og rotation(er) påvirker og belaster hele kroppen, viser belastningen sig desuden ved, at nervesignalerne bliver modtaget forkert i hjernen. Du vil formentligt opleve, at du står lige, selvom du rent faktisk står skævt – og når du bliver bedt om at holdningskorrigere dine bevægelser, vil du føle, at du står og bevæger dig meget skævt. Dette er et af flere tegn på, at skoliose ikke alene giver en skæv rygsøjle, men påvirker hele kroppen fra top-til-tå. Skævheden forringer nervesignalerne, den giver også en dårligere balance og en halvsidig vejrtrækning med nedsat lungefunktion. Et godt udgangspunkt for at forstå din skoliose kan være, at få en forståelse for, hvordan din skoliose påvirker hele din krop. Det kan gennem denne forståelse, vi motiverer dig og andre med skoliose til at holdningskorrigere dine bevægelser, styrke og stabilisere din rygsøjle, så du undgår at din skoliose forværres med tiden.

      SKOLIOSE ER EN 3-DIMENSIONEL DEFORMITET

      – Fordi en skoliose har én eller flere sidelæns skoliosekurver, der tilter og roterer, så påvirker og belaster skævheden ikke kun rygsøjlen, men hele din kroppen.

      Hos Dansk Videnscenter for skoliose kan du få råd og viden om skoliose. Vi hjælper dig med at finde ud af, om hvordan belastningen af din skoliose viser sig. Vi rådgiver om, hvordan du kan forvente din skævhed udvikler sig over tid i forhold til størrelsen af Cobbs-vinklen er på din kurve.

      Jo større din Cobbs-vinkel du har, desto mere vil dine ryghvirvler typisk rotere, så rygsøjlen drejer mere bagud og tilte til siden. Det resulterer i, at man ser en pukkel bag på brystryggen ud for det ene skulderblad og i lænderyggen afhængig af hvor mange skoliosekurver man har og kurvernes placering på rygsøjlen. På den modsatte side af hver skoliosekurve, ser man et kollaps, og det er et tegn på, at dine ribben falder sammen og presser de indre organer, muskler, nerverne og dit åndedræt.

      Få viden om skoliose, så du forstår hvordan din skoliose påvirker hele kroppen. Vores team står klar til at hjælpe vores medlemmer med viden og faglig skolioserådgivning.

      FÅ RØNTGENBILLEDER AF DIN SKOLIOSE

      Vi anbefaler, at du får taget røntgenbilleder på ‘lange plader’ eller røntgenbilleder vha. EOS-scanner. Det er vigtig, at din skoliosekurve, toppunktet og Cobbs-vinklen beskrives. 

      BLIV UNDERSØGT HVERT 5. ÅR

      Vi anbefaler, at du bliver undersøgt ca. hvert 5. år, når du har skoliose. Hvis din specialist anbefaler dig et andet forløb, skal du naturligvis følge de givne retningslinjer. 

      FÅ UDLEVERET RØNTGENBILLEDERNE

      Husk at få udleveret dine røntgenbilleder og MR-scanninger. Det offentlige gemme kun dine optagelser i 5 år. Det er en god idé, at du gemmer originalbilleder og beskrivelser selv.

      FÅ HJÆLP TIL DIN SKOLIOSE

      - Vi hjælper dig, der har skoliose, når du har brug for en dialog eller gode råd.

      Du giver dig adgang til faglig viden og personlig rådgivning om, hvordan du kan forbedre din livskvalitet med skoliose.

      RÅDGIVNING OM SKOLIOSE

      Som medlem kan du bestille rådgivning omkring skoliose. Vi kan gennemgå dine røntgenbilleder og journalbeskrivelse fra hospitalet.

      Du får forklaret speciallægens latinske betegnelser, så du opnår en bedre forståelse for din skoliose.

      LÆS MERE...

      SKOLIOSE & TRÆNING

      Når du har skoliose, er det afgørende, at du holder dig aktiv og vælger en træningsform, der holdningskorrigerer din skoliose og forbedrer vejrtrækningen.

      For at undgå, at din skoliose forværres anbefales det, at du træner 3-4 gange ugentligt.

      LÆS MERE...

      SMERTEBEHANDLING

      For mange personer er skoliose lig med daglige smerter. Smerterne afhænger ikke af graden af en skoliose.

      En stor kurve giver ikke nødvendigvis lige så mange smerter, som en lille skoliosekurve. Læs hvordan du kan reducere dine smerter.

      LÆS MERE...