BLIV UNDERSØGT FOR SKOLIOSE
– Hvis du har ondt i ryggen eller har mistanke om, at du kan have skoliose – så vent ikke med at kontakte din læge.
Skoliose kan udvikle sig over ganske kort tid, og erfaringerne viser, at du ikke bør vente og se tiden an. Det er vigtigt at få stoppet udviklingen, og det kan kun gøres, hvis du bliver undersøgt for skoliose og får lagt den rette trænings- og behandlingsplan hurtigst muligt.
HENVEND DIG TIL LÆGEN
Start med at kontakte egen læge. Når du møder op hos din læge, vil samtalen typisk starte med en dialog med dig om dine symptomer og dernæst undersøge din rygsøjle.
Lægen vil observere din ryg og udføre Adams Test, hvor du skal stå foroverbøjet med dine arme hængende ned mod gulvet. I forbindelse med undersøgelsen tjekker lægen også, om dine skuldre, talje, kropsholdning er symmetrisk, og om du har krumninger i din øvre og nedre del af ryggen, der kan være tegn på skoliose.
BLIV HENVIST TIL EN RYGSPECIALIST
Hvis lægen bekræfter din mistanke om skoliose, henviser lægen dig til udredning hos en rygspecialist med speciale inden for skoliose. Her skal du bl.a. have taget røntgenbilleder af din rygsøjle og have lavet en journalbeskrivelse (epikrise) af ryggen.
TRÆN OG HOLD DIG FYSISK AKTIV
Får du diagnosen skoliose, bør du holde dig fysisk aktiv og træne 3-4 timer ugentligt. Du kan sagtens træne forskellige former for træning, men vi anbefaler, at du træner holdningskorrigerende øvelser flere gange ugentligt for at styrke din rygsøjle og for at undgå en forværring af skoliosekurven.
Har I skoliose i familien, men har du ikke fået diagnosen, så er vores anbefaling, at du træner og holder dig fysisk aktiv. Skoliose kan nemlig være arveligt, og der er en øget risiko for, at du kan udvikle skoliose senere i livet.
LÆGEN TJEKKER FOR TEGN PÅ SKOLIOSE
Når du kommer til konsultation hos lægen, får du lavet en objektiv vurdering af din rygsøjle. Denne vurdering er med til at afklare, om din rygsøjle viser tegn på skoliose.
Som led i lægens vurdering udføres Adams Test, hvor du bliver bedt om at stille dig i bar overkrop, så hele rygsøjlen er synlig.
Lægen ser, om du har en skæv rygsøjle. Du får undersøgt, om dine skuldre er asymmetriske, om der kan ses en pukkel og et kollaps i lænde- og brystryggen. Lægen tjekker også om din hofte står skævt, og om der er forskel på benlængden, som kan være med til at påvirke din ryg.
ADAMS TEST
Testen udføres ved, at:
- Du stiller dig med rygsøjlen foran lægen.
- Du bøjer dig langsomt forover, indtil ryggen kommer i det vandrette plan.
- Du står med strakte ben, og lader fødderne pege i samme retning.
- Du lader armene hænge ned mod gulvet.
Lægen vil stille sig bag dig og kigge langs din rygsøjle for at vurdere, om du har fysiske tegn på skoliose. Adams Testen kan også udføres vha. et skoliometer.
FÅ RØNTGENBILLEDER AF RYGSØJLEN
– Bed din læge om en henvisning til røntgen af hele rygsøjlen.
I forbindelse med din udredning for skoliose er det almindeligt, at du får taget røntgenbilleder af din rygsøjle. Røntgenbilleder af en skoliose tages enten på det man kalder ‘lange plader’ eller ved at blive henvist til en EOS-scanning. Her får du et røntgenbillede af hele rygsøjlen fra øverste nakkehvirvel helt ned til hoften. Henvises du til røntgen på ‘almindelige plader’, deles røntgenbillederne op i to eller flere separate røntgenoptagelser.
Røntgenbilleder dannes ved hjælp af elektromagnetiske røntgenstråler, der sendes gennem den del af din krop, der skal undersøges. På røntgenbilledet fremstår knoglerne som hvide skygger og vises i 2D-format.
Det er også muligt at få røntgenfotograferet hele kroppen fra top til tå i 3D-format på de hospitaler, hvor de har en EOS-scanner. I modsætning til de almindelige røntgenapparater, måler EOS-scanneren hele din krops 3-dimensionelt fra top-til-tå, og den beregner desuden, om du har forskellig benlængde, der kan påvirke din skoliose. Ud over at du får en langt bedre udredning med EOS-scanneren, så bliver du udsat for væsentlig færre røntgenstråler i EOS-scanneren. Vi anbefaler generelt EOS-scanner til alle, der skal udredes for skoliose, men det er desværre ikke alle hospitaler i Danmark, der har en EOS-scanner endnu. Hvis du skal igennem en eller flere operationer, der kræver et længerevarende forløb med flere røntgenundersøgelser så tal med lægen, om dine røntgenbilleder ikke bør tages i en EOS-scanner.
Røntgenbillederne gemmes i elektronisk form og sendes sammen med en journalbeskrivelse (epikrise) til den henvisende læge eller rygspecialist. Hospitalerne gemmer kun røntgenbilleder i 5 år, hvorfor det vil være en rigtig god idé, at du får udleveret en kopi både af de originale røntgenbilleder og beskrivelsen til egen opbevaring.
FÅ RØNTGENBILLEDER AF DIN SKOLIOSE
Vi anbefaler, at du får taget røntgenbilleder på ‘lange plader’ eller røntgenbilleder vha. EOS-scanner. Det er vigtig, at din(e) skoliosekurve(r), toppunktet og Cobbs-vinklen beskrives.
BLIV UNDERSØGT HVERT 5. ÅR
Vi anbefaler, at du bliver undersøgt ca. hvert 5. år, når du har skoliose. Hvis din specialist anbefaler dig et andet forløb, skal du naturligvis følge de givne retningslinjer.
FÅ UDLEVERET DINE RØNTGENBILLEDER
Husk at få udleveret dine røntgenbilleder og MR-scanninger. Det offentlige gemme kun dine optagelser i 5 år. Det er en god idé, at du gemmer originalbilleder og beskrivelser selv.
NÅR SMERTERNE STRÅLER UD I KROPPEN
Oplever du, at dine smerter føles som prikken, stikke eller sviende smerter, der nedsætter din følelse og stråler ud i balden og videre ned langs ydersiden af benet til tæerne?
Hvis du kan svare ja til ovennævnte, eller du har samme tegn på nakkesmerter, der stråler ud i armen, så bør du søge læge og bede om en henvisning til MR-scanning. Dine smerter kan være tegn på, at du enten har fået en diskusprolaps eller en nerve, der er klemt.
FÅ EN HENVISNING TIL MR-SCANNING
Nervesmerter adskiller sig fra andre former af smerter, fordi smerterne er meget mere intense brændende, sviende, stikkende eller føles, som elektriske stød. I de fleste tilfælde er nervesmerten lokaliseret til et specifikt område svarende til den eller de nerver, som er påvirkede. Ved nervesmerter stråler smerten ud i benet eller armen pga. en diskusprolaps i ryggen eller nakken, fordi nerven er klemt. Hvis du oplever nervesmerter, så er det vigtigt, at du ikke tøver med at bede egen læge om en henvisning til MR-scanning.
En MR-scanner bruger radio- og magnetbølger til at få et detaljeret billede af dine knogler og vævet, der omgiver disse. MR-scanneren udsender høje bankelyde, der kan høres før og under scanningen på grund af det stærke magnetfelt.
For at scanneren kan danne billederne korrekt uden forstyrrelser, er det vigtigt, at du ligger helt stille under hele MR-scanningen. Det er muligt at komme i kontakt med personalet under hele MR-scanningen. Du vil typisk blive tilbudt høreværn, hovedtelefoner eller ørepropper for at dæmpe støjen fra scanneren.
Nogle patienter kan opleve klaustrofobi, når de skal ligge i en MR-scanner. Hvis det er tilfældet for dig, er det vigtigt, at du gør din henvisende læge opmærksom på dette inden din MR-scanning. I tilfælde af angst kan du få ordineret en beroligende tablet, som skal synkes ca. en time inden din MR-scanning. Det kan derfor være nødvendigt at bedøve børn, som skal MR-scannes.
I nogle tilfælde vurderes der at være behov for at benytte kontraststof i forbindelse med en MR-scanning. Dette sker gennem en indsprøjtning i din vene, og kontrastvæsken er ikke skadelig for kroppen. Du skal dog gøre opmærksom på det, hvis du lider af nedsat nyrefunktion, allergi eller sukkersyge.
MR-scanningen gemmes i elektronisk form og sendes sammen med en epikrise-beskrivelse til den henvisende læge eller rygspecialist. Ligesom røntgenbilleder gemmes MR-scanninger kun i 5 år. Derfor vil det være en god idé, at du får en kopi af både MR-scanning og beskrivelse udleveret til egen opbevaring.
HVAD KAN DU BEDE LÆGEN OM?
– Huskelisten som kan være god at medbringe, når du skal udredes for skoliose.
TAL MED LÆGEN/RYGSPECIALISTEN OG BED OM, AT DIN UDREDNING INDEHOLDER
En henvisning til skoliose-optagelser på lange plader og helst en EOS-scanner
Røntgenbillederne skal helst vise C-1 helt ned til hofteleddet, da der kan være en kompenserende kurve i nakkehvirvlerne, som ikke bør overses.
Hvis hospitalet ikke har mulighed for at lave røntgenbilleder af hele kroppen på ét samlet billede, så bed om at få røntgenbilleder opdelt i:
- 1 røntgenbillede af columna totalis
- 1 røntgenbilleder opdelt i columna thorakalis
- 1 røntgenbillede af columna lumbalis
- 1 røntgenbillede af cervikalis C1-C7.
OBS! Røntgenbillederne skal helst beskrive hele din rygsøjle fra C1 helt ned til hofteleddet for at give et retvisende billede af hele rygsøjlen.
DIN UDREDNING SKAL MINIMUN BESKRIVE
- Cobbs-vinklen
- Graden af rotation på din skoliosekurve samt toppunkterne af hver skoliosekurve
- Øvrige relevante observationer, der kan forklare dine smerter.
HUSK AT FÅ UDLEVERET RØNTGENBILLEDERNE OG JOUNALBESKRIVELSEN
Husk, at bede om at få de originale røntgenbilleder og journalbeskrivelsen inden du forlader hospitalet. Hospitalerne opbevarer nemlig kun dine røntgenbilleder i 5 år.
OBS! Det er ikke nok, at du tager et billede af røntgenbillederne med din mobiltelefon, fordi opløsningen på mobilen ikke er god nok. Skal en anden specialist eller behandler se dine røntgenbilleder, kan vedkommende ikke vurdere billederne fra mobilen ordentligt, fordi de ikke kan skaleres op i den opløsning (DICOM format), som dine originale røntgenbilleder optages i.
HVIS DU HAR SMERTER I NAKKEN OG KÆBERNE
- Hvis du har nakke- og kæbeleds-smerter, og du skal have taget røntgenbilleder, så er det en god idé også at bede lægen henvise dig til røntgen af dine kæbeled enten hos tandlægen eller via hospitalet.
- Hvis din tandlæge har en 3D-scanner, der kan tage panorama røntgenbilleder, så kan tandlægen hjælpe dig med denne opgave. Alternativt kan din læge og tandlæge henvise til tandlæge Worsøe, som er specialist inden for bidfunktion.