SKOLIOSE PÅVIRKER HELE KROPPEN
Skoliose er en tilstand, hvor rygsøjlen krummer til siden og kan skabe en S- eller C-formet kurve. Denne atypiske sideværts krumning kan have flere konsekvenser for rygsøjlen og din kropsholdning.
Krumning af rygsøjlen
Skoliose skaber en krumning af rygsøjlen, der bevæger sig sidelæns og roterer bagud. Dette kan føre til asymmetri i kroppen, som påvirker balancen og forårsager ujævne skuldre og hofter.
Muskelubalancer
Selvom skoliose primært påvirker musklerne i ryggen og omkring det berørte område, så påvirker skævheden også rygstrækkerne (de paraspinale muskler), mavemusklerne (de abominale musker), de intercostale muskler ved vores ribben og ballemusklerne (gluteus-musklerne).
En skæv rygsøjle kan føre til muskulær ubalancer, hvor nogle muskler kommer på overarbejde (de bliver hyperaktive), mens andre ikke kan arbejde godt nok (de er hypoaktive). Med tiden forårsager denne ubalance ofte smerter og ubehag i lænderyggens Quadratus lumborum (QL) og rhomboideus-musklerne.
Ved en omvendt S-formet skoliose vil den den venstre QL-muskel eksempelvis arbejde for meget, og venstre rhomboideus-muskel vil arbejde for lidt. Dette skyldes, at muskler trækker sig sammen for at kompensere for rygsøjlens skævhed og vil føre til muskelspændinger og smerter. På modsatte side arbejder den højre QL-muskel for lidt, og højre rhomboideus-muskel arbejder for meget. Dette skyldes, at disse muskler er svagere og ikke kan aktiveres godt nok, hvilket kan føre til yderligere svaghed og ubalance.
Kompression af nerver
En sidelæns skoliosekurve kan desuden forårsage, at nerverne i rygsøjlen komprimeres eller klemmes. Det kan føre til spinalstenose, smerter, følelsesløshed eller prikken i ryggen, ud i arme og ben og andre dele af kroppen.
Diskusdegeneration og prolaps
Skoliose kan øge risikoen for tidlig diskusdegeneration og diskusprolaps, da det skæve slid, der påføres ryghvirvlerne, kan beskadige de intervertebrale diske. Dette kan føre til kroniske rygsmerter og nedsat mobilitet.
Begrænset bevægelighed
Den asymmetriske kurve kan begrænse rygsøjlens bevægelse, hvilket gør det vanskeligt at udføre visse bevægelser eller aktiviteter. Dette kan påvirke daglige aktiviteter og reducere livskvaliteten.
Ribben og indre organer
I alvorlige tilfælde kan skoliose også påvirke ribbenene og de indre organer, især lungerne og hjertet. Ribbenene kan blive drejet eller komprimeret, hvilket kan påvirke vejrtrækningen og hjertets funktion.
SÅDAN KAN DU HÅNDTERE PÅVIRKNINGEN
Ved at tage disse skridt kan man mindske de negative konsekvenser af skoliose og forbedre livskvaliteten for dem, der lever med tilstanden.
Fysioterapi
Træning hos en fysioterapeut, der er uddannet Schroth Best Practise terapeut kan hjælpe med at styrke de svage muskler og strække de stramme muskler, hvilket kan forbedre kropsholdningen og reducere smerter.
Yoga for Skoliose
Med Yoga for skoliose træner du specifikke holdningskorrigerende yogaøvelser, der kan forbedre fleksibilitet og din muskelstyrke. Denne træningsform målrettet din skoliose kan hjælpe med at rette op på ubalancen, der forårsages af din skoliose.
Korsetbehandling
I nogle tilfælde kan brug af korsetter hjælpe med at forhindre yderligere kurvning af rygsøjlen. Korsetbehandling anvendes især til unge mennesker der har en en progressiv skoliose, hvis knoglerne stadig vokser i puberteten.
Kirurgi
I alvorlige tilfælde kan kirurgi være nødvendig for at rette rygsøjlen og forhindre yderligere komplikationer.
DISSE RYGMUSKLER PÅVIRKES AF DIN SKOLIOSE
Det er vigtigt at bemærke, at påvirkningen af rygmusklerne varierer afhængigt af graden af din skoliose, graden af rotation og placeringen af hver skoliosekurve på rygsøjlen.

RYGMUSKLERNES BETYDNING FOR DIN SKOLIOSE
De abdominale muskler er også kendt for mavemusklerne. De spiller en vigtig rolle i at beskytte de indre organer, støtte rygsøjlen og stabilisere kroppen. I tilfælde af skoliose er de især vigtige for, at du kan opretholde kropsstabilitet og påvirkes, når skoliosekurven er placeret i lænderyggen.
De intercostale muskler er de muskler, der ligger mellem dine ribben og har en vigtig rolle for vejrtrækningen. De intercostale muskler er svage på den side, hvor dit kollaps sidder (i modsatte side af skoliosekurven i brystryggen). Musklerne påvirkes, hvis din skoliose har en svær rotation omkring rygsøjlen. Ved svage intercostale muskle, er de ikke stærke nok, hvorfor vejtrækningen i samme side, som dit kollaps ofte reduceres pga. din skoliose.
De paraspinale muskler løber langs rygsøjlen og er ansvarlige for at støtte, stabilisere og bevæge rygsøjlen.
Gluteus musklerne er vores ballemuskler. De er en gruppe af muskler i baldeområdet, der arbejder sammen for at muliggøre en bred vifte af bevægelser. Musklerne sikrer stabiliteten af lænderygsøjlen og kraften i hofteområdet og den nedre del af kropsholdningen.
Vi rådgiver bredt om skoliose
– ofte stillede spørgsmål om skoliosesmerter
Kan skoliose give smerter?
Ja, skoliose er ofte forbundet med smerter, som kan invalidere hverdagen i mere eller mindre grad. Hvor stærke smerter du har, og hvor ofte du har smerter afhænger dog ikke af, hvor stor din skoliosekurve er. Både store og små skoliosekurver kan give smerter, og små skoliosekurver kan sagtens give smerter, hvor en stor skoliosekurve ikke nødvendigvis gør ondt.
Hvorfor får jeg ondt, når jeg har skoliose?
Da skoliose både tilter sidelæns og roterer ryghvirvlerne bagud, vil ændringen på rygsøjlen naturligt belaste rygsøjlen og resten af kroppen. Det skyldes, at den asymmetri, der opstår i kroppen kan give muskelspændinger flere steder.
Det er almindeligt kendte symptomer, at du kan få smerter i kæbeleddet, nakken, hovedpine, skuldersmerter, ondt i ryggen og ondt i hoften, når du har skoliose.
Hvad kan jeg gøre, når min skoliose gør ondt?
Hvis din skoliose giver dig så mange smerter, at du har svært ved at passe din skoliose, studier eller dit arbejde, så er det vigtigt at få reduceret dine smerter. Længerevarende smerter kan blive kroniske smerter, og det kan undgås, hvis du søger hjælp i god tid og får målrettet skoliosetræning, smertebehandling og undersøger dine muligheder for at få hjælpemidler og støtte.
Vores team hjælper dig gerne og kan vejlede dig om, hvordan du får den rette støtte og indretter din hverdag bedre, så du kan reducere og om muligt helt slipper af med dine smerter.
Hvorfor får jeg så ondt, når jeg skal sove?
Mange med skoliose oplever i perioder, at de sover dårligt pga. deres skoliose. Det er almindeligt kendt, at skoliose kan forværre smerterne og gøre så ondt i ryggen, nakken, skulderen og hoften, at det kan være meget svært at falde i søvn og sove natten igennem.
Det kan være gavnligt at sove i en seng, der ikke er for hård, købe en elevationsseng og en hovedpude, der giver ekstra støtte til nakken. Det kan også anbefales at sove med en knæpude og en pude, der kan støtte hhv. i lænderyggen og den øverste arm, når du sover på siden.
Vores team hjælper dig gerne og kan vejlede dig om, hvordan du får den rette støtte og indretter din hverdag bedre, så du kan reducere og om muligt helt slipper af med dine smerter.
Kan jeg træne mine smerter væk?
Ved akutte smerter, er det vigtigt at skaden får ro. Du bør dog ikke undgå bevægelse, så vi anbefaler, at du laver enkelte rolige træningsøvelser, som ikke belaster og provokerer dine smerter.
Når du har fået mere ro på dine smerter, kan du begynde at træne mere og gå længere ture. Gå langsomt frem, og lyt til din krop, så du styrker samtidig med at du undgår at provokerer dine smerter. Træning må gerne give ømme muskler, men må ikke belaste, så du får smerter.
Generelt anbefales det, at du træner mere end én gang om ugen (gerne 3-4 timer ugentligt og hold dig aktiv hver dag). Da ingen skoliose er ens, bør din træning altid blive målrettet 100% til din skoliose. Når du har smerter, bør du træne få lette øvelser, som gradvist øges i antal og styrke.
Vi anbefaler, at du går hos en træner, der har forstand på holdningskorrigerende skoliosetræning, da almindelig træning i værste fald kan forværre din skoliose. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke træningsmuligheder der findes for dig med skoliose.
Hvordan kan jeg passe mit studie/arbejde, når jeg har smerter?
Skoliose kan være forbundet med så mange smerter, at det kan være svært at passe studiet eller arbejdet.
Er du studerende og har mange smerter, så kontakt din SSP-vejleder. Din vejleder kan hjælpe dig med hvilke muligheder du har for at få støtte og hjælpemidler, imens du studerer.
Oplever du, at dit arbejde er så hårdt, at du får flere og flere smerter i løbet af dagen, så fortæl din chef og kollegaer, at du har skoliose og kan have behov for en hjælpende hånd en gang imellem for at komme lettere igennem arbejdsdagen. Tag evt. en snak med din leder, om hvordan du kan blive aflastet, få indrettet din arbejdsplads bedre eller gå ned i arbejdstid.
Selvom det kan være grænseoverskridende at fortælle, at din skoliose giver dig smerter, og du har brug for hjælp – så vent ikke med at bede om hjælp. De fleste sætter en ære i at hjælpe, så giv dem endelig lov til at hjælpe dig. Hvis de ikke forstår, at skoliose rent faktisk er et handicap, der giver en varig funktionsnedsættelse så forklar dem, hvordan du har det og hvilke ting, du får ondt af.
Kontakt os hvis du har brug for sparring til, hvad du kan gøre for at kunne klare dit studie eller arbejde.
Hvordan kan jeg få mere overskud, når jeg har skoliose?
Når du har skoliose er det vigtigt at holde dig aktiv og træne flere gange om ugen. Derudover er det en rigtig god idé, at du tilpasser din siddestilling på stolen, sofaen i bilen, din liggestilling i sengen og holdningskorrigerer hvordan du står.
På Skoliose-Blog’en, sætter vi fokus på relevante emner, der både påvirker og påvirkes af skoliose. Vi går i dybden med en masse spændende artikler om skoliose og giver dig nyttige Skoliose-Tips til, hvordan du kan få et bedre liv.
Hvad kan jeg gøre på ferien, når min skoliose gør ondt?
Mange med skoliose får ondt, når man skal flyve eller køre i bil over en længere distance. De fleste stolesædderne er ikke særligt gode til os med skoliose, så der går ofte ikke lang tid, før smerterne begynder at vise sit grimme ansigt.
På Skoliose-Blog’en, sætter vi fokus på relevante emner om dette og andre emner, der både påvirker og påvirkes af skoliose. Vi går i dybden med en masse spændende artikler om skoliose og giver dig nyttige Skoliose-Tips til, hvordan du kan få et bedre liv.
Hvorfor får jeg ondt, når vi skal i byen eller have gæster?
Hvis du skal i byen og sidde stille på en stol i længere tid ad gangen – eller du skal have gæster og også her sidder på en stol i længere tid ad gangen, så kan din skoliose sagtens give dig smerter.
De fleste stole er ikke særligt gode til os med skoliose, fordi stoleryggen buer for meget bagud og sæderne vipper bagud. Det resulterer i, at der ikke går lang tid, før du synker sammen i din skoliose og smerterne begynder at vise sit grimme ansigt.
På Skoliose-Blog’en, sætter vi fokus på relevante emner om dette og andre emner, der både påvirker og påvirkes af skoliose. Vi går i dybden med en masse spændende artikler om skoliose og giver dig nyttige Skoliose-Tips til, hvordan du kan få et bedre liv.
Få den rette rådgivning
Vores team står klar til at hjælpe dig med personlig rådgivning. Vi forklarer grundigt og går i dybden med de probemstillinger, der kan udfordre dig. Vi klæder dig på, så du kan få det bedre med din skoliose.
Tøv endelig ikke med at kontakte os for sparring, gode råd og vejledning.