SKOLIOSE & TRÆNING
– Træning målrettet skoliose er baseret på videnskabelig dokumentation.
For at undgå en forværring af din skoliose, er det afgørende, at du træner. Det gælder for alle, der har skoliose – også når du er stivgjort eller går med korset. Hvis du ikke træner, øges risikoen for, at din skoliose forværres med tiden.
Det anbefales, at du træner og holder dig aktiv 3-4 timer ugentligt.
Når du har skoliose, bør du sikre dig, at der ligger videnskabelig forskning og evidens for at træningsformen er holdningskorrigerende og målrettet skoliose. Sørg også for at din træner har indgående kendskab til din skoliose og holdningskorrigerende skoliosetræning.
Da der kun findes få anerkendte træningsformer målrettet dig med skoliose, sætter vi fokus på de danske såvel som et varieret udsnit af udenlandske træningsmuligheder.
SKOLIOSETRÆNING FORBEDRER DIN SKOLIOSE
Skoliosetræningen er kendetegnet ved, at øvelserne:
- dé-roterer dine ryghvirvler
- forbedrer din vejrtrækning
- forbedrer din asymmetriske kropsholdning
- forlænger rygsøjlen
- skaber plads omkring dine indre organer
- smertelindrer
- afspænder dine overspændte muskler
- afstresser og beroliger dit nervesystem
- styrker musklerne og skaber en bedre balance
- kan stoppe en eventuel progression af din skoliose.
TRÆN HOLDNINGSKORRIGERET
Når du træner med skoliose, er det vigtigt:
- At du finder en træner med indgående kendskab til skoliose og til holdningskorrigerende træning.
- At din træner er i stand til at målrette din træning ud fra din skolioseudredning, dine røntgenbilleder og din Cobbs vinkel.
- At du får tilpasset alle dine træningsøvelser, så du ikke forværrer din skoliose.
- At din skoliosetræning tilpasses, så den reducerer dine smerter.
- At du træner målrettet din skoliose, så kroppen får tid til at restituere.
SCHROTH BEST PRACTICE PROGRAMME®
Schroth-metoden er en konservativ metode udviklet af Katharina Schroth, hvor din Schroth-terapeut arbejder med korrigerende åndedrætsteknik og specifikke asymmetriske træningsøvelser, der tilpasses den enkelte persons skoliose.
Schroth-metoden er videreudviklet af dr. Hans-Rudolf Weiss og kaldes i dag Schroth Best Practice®. Ved at videreudvikle og inkorporere metodens hverdagskorrektioner med holdningskorrigerende træningsøvelser har Dr. Weiss gjort Schroth-metoden mere effektiv og tidsbesparende, så det er lettere for skoliosepatienten at kunne forstå sin skoliose og træne på egen hånd…
YOGA FOR SKOLIOSE
Yoga for skoliose er et Internationalt anerkendt træningskoncept målrettet personer med skoliose. Træningen differentierer sig fra andre former for yoga, ved at alle øvelser er specialudviklet og bliver tilpasset individuelt dig og din skoliose, så du kan opnå den rette holdningskorrigerende effekt.
For at kunne undervise i Yoga for Skoliose, skal din yogalærer have en International Certificeret uddannelse inden for Yoga for Scoliosis. Det er din garanti for, at din yogalærer kan arbejde professionelt med tre-dimensionel yogatræning, der både forlænger rygsøjlen, de-rotérer ryghvirvlerne, forbedrer din vejrtrækning, styrker ryggen og holdningskorrigerer hele din kropsholdning…
SCOLIOSIS SOS CLINIC
Oprindeligt behandlede Scoliosis SOS deres skoliosepatienter udelukkende ved hjælp af Schroth-metoden. Da Scoliosis SOS mente, at det var utilstrækkeligt at stole på én metode, når de behandlede deres ikke-kirurgiske patienter, inddrager de i dag flere andre elementer af holdningskorrektioner, som Schroth ikke er i stand til at løse alene.
Hos Scoliosis SOS indgår Schroth-metoden fortsat, som en central del af deres behandlingsprogram, men de har inkorporeret et udvalg af andre veletablerede terapeutiske teknikker fra hele verden.
Ved at bruge deres egen unikke kombination af metoder er Scoliosis SOS i stand til at tilbyde deres patienter en uovertruffen grad af behandlingssucces, som ikke er tilgængelig andre steder. ScolioGold-metoden overvåges og udvikles løbende for at afspejle fremskridt inden for ikke-kirurgisk behandling…
SCOLIOSIS CORRECTIVE PROTOCOL
Scoliosis Correction Protocol er udviklet af Ed Paget og er et online skoliosetræningskursus. Med Scoliosis Correction Protocol lærer du, hvordan du bruger specifikke øvelser til at bremse, stoppe eller endda reducere graden af din skoliosekurve.
Ed Pagets online træningskursus underviser:
- Personer, der har en C-formet skoliosekurve
- Personer, der har en S-formet skoliosekurve
Der afholdes løbende online kursusforløb, og du kan tilmelde dig listen for at få tilsendt informationer om, hvornår deres næste kursus er åbent. Når du tilmelder dig ventelisten, vil du modtage en gratis 6-delt videoserie om, hvordan man håndterer din skoliose naturligt…
Move With Scoliosis
Move With Scoliosis (tidligere Yogaberry) tilbyder innovative og personlige yogaprogrammer til dig, der har skoliose. Move With Scoliosis drives af Christine Jaureguiberry, som selv har skoliose og har en bred uddannelse og viden inden for skoliose.
Hos Move With Scoliosis underviser de i Yoga for Scoliosis og Back Care. På hjemmesiden kan du tilmelde dig et SHINE medlemskab, du kan lytte til Christine Jaureguiberry’s Podcast ‘Back Chat with Christine’, hvor hun løbende interviewer forskellige personer og sætter fokus på relevante emner om skoliose.
SHINE medlemskabet er et månedligt VIP-medlemskab for dig, der leder efter motivation til en konsekvent Yoga for Scoliosis-praksis. Du får alle ressourcerne ét sted og bliver en del af et fællesskab med ligesindede, der har skoliose, så I kan hjælpe og inspirere hinanden…
ScoliSMART
ScoliSMART har skabt et behandlingssystem til dig med skoliose, der adskiller sig fra andre ikke-invasive behandlingsmuligheder og gør ScoliSMART helt unik. ScoliSMART er baseret på forskning og innovationer inden for skoliose og har skabt en omfattende tilgang, der behandler hele skoliosetilstanden.
Hos ScoliSMART kan du bestille et holdningskorrigerende ScoliSMART Activity Suit, og du kan tilmelde dig:
De tilbyder også skolioserådgivning, smertebehandling og kostvejledning…
HVOR OFTE BØR DU TRÆNE?
Det kan være svært helt at finde ud af, hvor meget man bør træne og hvor ofte, når man har skoliose. Det vil altid bero på en individuel vurdering, hvor meget træning der anbefales, da der kan være stor forskel på hvor stor en skoliose man har, hvor mange smerter man har, og din fysiske formåen.
Når du har skoliose anbefaler rygspecialisterne, at du holder dig aktiv og træner 3-4 timer ugentligt.
Fakta om træning:
- 1 times træning 1 gang ugentligt vedligeholder din muskelstyrke.
- 1 times træning 2 gange ugentligt vedligeholder og øger din muskelstyrke.
- 1 times træning minimum 3 gange ugentligt øger din muskelstyrke.
Da din træning altid vil bero på en individuel vurdering, anbefaler vi, at du løbende har en dialog med din læge, fysioterapeut eller træner om, hvordan og hvor ofte du bør træner.