FAGLIG RÅDGIVNING OM SKOLIOSE
Vores rådgivningsteam er her for at støtte dig på din rejse med skoliose. Uanset om du netop har fået diagnosticeret skoliose, eller om du har levet med tilstanden i mange år, er vores mål at give dig den hjælp, du har brug for.
Det kan være overvældende at få diagnosen skoliose – og det er normalt at have mange spørgsmål. Vi er hjælper dig meget gerne med at afklare dine spørgsmål og give dig den nødvendige rådgivning. Vores rådgivning er baseret på solidt funderet viden og evidens fra videnskabelig forskning. Vi sikrer, at vores råd og vejledninger er nøje bekræftet gennem pålidelige kilder og dokumentation. Din tryghed og tillid er vores højeste prioritet, og vi stræber efter at levere information af høj kvalitet, der er baseret på troværdige forskningsresultater.
VI KAN HJÆLPE DIG MED
- Personlig Rådgivning: Vores erfarne rådgivere står klar til at lytte til dine bekymringer, besvare dine spørgsmål og give dig individuel vejledning baseret på din unikke situation.
- Information og Vejledning: Vi tilbyder opdateret og pålidelig information om skoliose, behandlingsmuligheder, træningsøvelser, og hvordan du kan håndtere smerter og bevare din livskvalitet.
- Støtte og Forståelse: Vi forstår, at det kan være udfordrende at leve med skoliose, og vores team er her for at støtte dig både følelsesmæssigt og praktisk.
SÅDAN KOMMER DU I GANG
Kontakt vores rådgivningsteam i dag for at planlægge en samtale eller få yderligere oplysninger om, hvordan vi kan hjælpe dig med at håndtere skoliose.
Vi ser frem til at hjælpe dig på din rejse mod en bedre forståelse og håndtering af skoliose.
FÅ RÅD OG VEJLEDNING
Vi hjælper med spørgsmål, der bl.a. drejer sig om:
- Arbejde og sygemelding
- Graviditet
- Hjælpemidler
- Korsetbehandling
- Operation og genoptræning
- Overgangsalderen
- Puberteten
- Skole, uddannelse og studiestøtte
- Smertebehandling
- Træning
- Udredning af din skoliose.
VI RÅDGIVER MÅLRETTET DIN SKOLIOSE
For at du kan booke tid hos vores team, bedes du udfylde og sende nedenstående kontaktformular.
Vi vender tilbage inden for 2-5 hverdage for at aftale de nærmere detaljer omkring din booking.
BESTIL DIN RÅDGIVNING HER:
FÅ FAGLIG RÅDGIVNING OM SKOLIOSE
Vores team står klar til at hjælpe dig med personlig rådgivning og kan bl.a. gennemgå og vurdere dine:
- røntgenbilleder og journalbeskrivelse af din skoliose
- beskrivelser fra eventuelle MR-beskrivelser
- symptomer, smerter og udfordringer i hverdagen
- skoliose ved at lave en kropsanalysere og vurdere din skoliosekurve, rotation og Cobbs-vinkel.
DU KAN BL.A. FÅ KOST- OG SMERTERÅDGIVNING
Som medlem kan du også booke tid til kost- og smerterådgivning, hvor vores team bl.a. rådgiver dig om:
- Hvordan du med simple ændringer forbedrer din dagligdag.
- Hvad du kan gøre anderledes for at slippe fri for dine smerter.
- Hvordan du træner bedst, så din rygsøjle styrkes, kropsholdning forbedres og din skoliosekurve og smerter mindskes.
- Hvad du kan gøre for at få en god nattesøvn uden smerter.
- Hvordan du med hjælpemidler på dit arbejde, i skole/studiet og derhjemme kan undgå smerter.
- Hvordan du kan ændre din kost, så smerterne reduceres.
VI RÅDGIVER BREDT OM SKOLIOSE
– ofte stillede spørgsmål om skoliose
Hvad stiller jeg op, når jeg har opdager, at min rygsøjle er skæv?
Når du opdager, at din rygsøjle er skæv, så er det vigtigt at blive undersøgt for skoliose inden for kort tid. En skoliosekurve kan forværres over kort tid – specielt hvis du er teenager. Derfor er det vigtig at bede egen læge om at få en henvisning til en rygspecialist, der kan udrede dig for skoliose.
Vi kan vejlede dig om, hvem du kan kontakte for at blive undersøgt for skoliose. Vi giver også gode råd til hvilke hjælpemidler og støttemuligheder, du kan få.
Hvad gør jeg, når jeg har fået diagnosen skoliose?
Når du har fået at vide af rygspecialisten eller egen læge, at du har skoliose, så bør du aldrig vente og se tiden an. En skoliosekurve forværres typisk, når man ikke gør noget for at stoppe udviklingen. Det er vigtigt, at du er aktiv og ofte træner holdningskorrigerende skolioseøvelser for at undgå, at din skoliose udvikler sig og gradvist forværres.
Vi kan vejlede dig om, hvor du kan henvende dig for at få den rette træning, smertebehandling og om dine muligheder for at få korset, hvis det er aktuelt.
Hvad kan jeg gøre, når min skoliose gør ondt?
Skoliose er ofte forbundet med smerter, som kan invalidere hverdagen i mere eller mindre grad. Hvor stærke smerter du har og hvor ofte du har smerter afhænger ikke af, at du har en stor skoliosekurve. En lille skoliosekurve kan give flere smerter end en skoliose med en stor kurve.
Hvis din skoliose giver dig så mange smerter, at du har svært ved at passe din skoliose, studier eller dit arbejde, så er det vigtigt at få reduceret dine smerter. Længerevarende smerter kan blive kroniske smerter, og det kan undgås, hvis du søger hjælp i god tid og får målrettet skoliosetræning, smertebehandling og undersøger dine muligheder for at få hjælpemidler og støtte.
Vores team hjælper dig gerne og kan vejlede dig om, hvordan du får den rette støtte og indretter din hverdag, så du kan reducere og om muligt helt slipper af med dine smerter.
Hvordan kan jeg få mere overskud, når jeg har skoliose?
Når du har skoliose, er det vigtigt at holde dig aktiv og træne flere gange om ugen. Derudover er det en rigtig god idé, at du tilpasser din siddestilling, din liggestilling og holdningskorrigerer hvordan du står.
På Skoliose-Blog’en, sætter vi fokus på relevante emner, der både påvirker og påvirkes af skoliose. Vi går i dybden med en masse spændende artikler om skoliose og giver dig nyttige Skoliose-Tips til, hvordan du kan få et bedre liv.
Hvordan bør jeg træne, når jeg har skoliose?
Det er vigtigt, at du træner mere end én gang om ugen (gerne 3-4 timer ugentligt og holder dig aktiv hver dag). Da ingen skoliose er ens, bør din træning altid blive målrettet 100% til din skoliose.
Vi anbefaler, at du går hos en træner, der har forstand på holdningskorrigerende skoliosetræning, da almindelig træning i værste fald kan forværre din skoliose. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilke træningsmuligheder der findes for dig med skoliose.
Hvad kan jeg gøre for at undgå en stivgørende operation?
Skoliose udvikler sig i de fleste tilfælde gradvist over tid, men piger i teenagealderen og kvinder, der er gravide eller i overgangsalderen har en langt større risiko for at deres skoliose kan forværres over kort tid.
For at undgå, at din skoliose forværrer sig, er det er meget vigtigt, at du jævnligt tjekker, om din skoliosekurve begynder at se større ud, eller du får mere ondt – og kan du ikke selv tjekke det i spejlet, så bed en i familien tjekke din rygsøjle for dig ca. en gang om måneden.
Har du mistanke om, at din skoliose progredierer, så kontakt egen læge. Du er også velkommen til at kontante vores team, for at få vejledning i, hvad du skal gøre.
Kan jeg risikere, at jeg skal re-opereres?
Ja, det er forventeligt at en del personer med skoliose skal re-opereres senere i livet. Du kan få brug for en ny stivgørende operation, fordi en eller flere skruer går løs eller stængerne knækker.
Man kan også få brug for en re-operatio, fordi skoliosekurven forværres med tiden. Man siger, at en skoliose ikke er progressiv, når man har fået en stivgørende operation i ryggen. Men, det er forventeligt, at rygsøjlens skoliosekurve(r) kan forværres, selvom du er blevet opereret. Nogle personer kan også opleve stærke smerter efter en stivgørende operation, hvorfor det kan være nødvendigt helt at fjerne stængerne igen.
Hvad kan jeg gøre, når jeg føler mig anderledes og gerne vil skjule min skoliose?
Nogle personer har en skoliose, som meget tydeligt kan ses. For nogle påvirker det dem meget fysisk og psykisk, at deres skoliose tydeligt kan ses og derfor kan have behov for at skjule skævheden og puklen på rygsøjlen. Hvis du oplever en person med skoliose og fornemmer, at vedkommende forsøger at skjule sin skoliose, så vær opmærksom på, at det ikke er let for personen. Selvom vi råder til at I taler om skoliose, så er det måske ikke let for personen at få mange spørgsmål om ens skæve ryg, fordi vi med skoliose ofte føler os anderledes.
Kan du kan nikke genkendende til denne følelse, og påvirker din skoliose dig fysisk og psykisk, så hjælper vores team gerne med gode råd til, hvordan du evt. kan skjule dit skoliose med tøj.
Hvad kan jeg blive, når jeg har skoliose?
Skoliose kan være forbundet med smerter, som i mere eller mindre grad invaliderer hverdagen. Vi ser desværre, at personer med skoliose ofte får mere ondt med alderen. Derfor vil det være en god idé, at overveje dine jobmuligheder ekstra grundigt allerede, når du vælger uddannelse.
Hvis du får ondt af at sidde stille eller stå op i længere tid, er det måske bedst for dig at undgå denne type jobs og i stedet vælge et mere afvekslende og aflastende job, hvor du kan holde dig aktiv eller tage et par hvilepauser, hvis det er nødvendigt.
Vores team står klar til at rådgive dig, der har behov for at få vejledning om studievalg og karrieremuligheder.
Hvordan kan jeg passe mit studie/arbejde, når jeg har smerter?
Skoliose kan være forbundet med så mange smerter, at det kan være svært at passe studiet eller arbejdet.
Er du studerende og har mange smerter, så kontakt din SSP-vejleder. Din vejleder kan hjælpe dig med hvilke muligheder du har for at få støtte og hjælpemidler, imens du studerer.
Oplever du, at dit arbejde er så hårdt, at du får flere og flere smerter i løbet af dagen, så fortæl din chef og kollegaer, at du har skoliose og kan have behov for en hjælpende hånd en gang imellem for at komme lettere igennem arbejdsdagen. Tag evt. en snak med din leder, om hvordan du kan blive aflastet, få indrettet din arbejdsplads bedre eller gå ned i arbejdstid.
Selvom det kan være grænseoverskridende at fortælle, at din skoliose giver dig smerter, og du har brug for hjælp – så vent ikke med at bede om hjælp. De fleste sætter en ære i at hjælpe, så giv dem endelig lov til at hjælpe dig. Hvis de ikke forstår, at skoliose rent faktisk er et handicap, der giver en varig funktionsnedsættelse så forklar dem, hvordan du har det og hvilke ting, du får ondt af.
Kontakt os hvis du har brug for sparring til, hvad du kan gøre for at kunne klare dit studie eller arbejde.
Hvad kan jeg gøre på ferien, når min skoliose gør ondt?
Mange med skoliose får ondt, når man skal flyve eller køre i bil over en længere distance. De fleste stolesædderne er ikke særligt gode til os med skoliose, så der går ofte ikke lang tid, før smerterne begynder at vise sit grimme ansigt.
På Skoliose-Blog’en, sætter vi fokus på relevante emner om dette og andre emner, der både påvirker og påvirkes af skoliose. Vi går i dybden med en masse spændende artikler om skoliose og giver dig nyttige Skoliose-Tips til, hvordan du kan få et bedre liv.
Hvad er en kropsanalyse af min skoliose?
Dansk Videnscenter for Skoliose samarbejder med ScoliYoga, hvor de indgår i vores professionelle team af faglige rådgivere med specialviden inden for skoliose. ScoliYoga kan bl.a. hjælpe dig med at vurdere din skoliose og rådgive dig om, hvordan din risiko er for, at din skoliose kan udvikle sig og forværres. Ved en kropsanalyse af din skoliose giver vi dig en solid viden om din skoliose, så du opnår du en god forståelse for, hvad du selv kan gøre for at undgå, din skoliose smerter og forværres.
Ved kropsanalysen starter vi med en dialog om din rygsøjle, dine symptomer og udfordringer i hverdagen, som kan være relevant i forhold til skoliose. Dernæst gennemgår vi din kropsholdning, hvor du står i undertøj. Her vurderer vi din kropsholdning fra top-til-tå og gennemgår, hvordan din skoliose påvirker hele din krop – og hvordan andre skavanker påvirker din skoliose.
Vi undersøger bl.a. nedenstående faktorer for skoliose:
- Hvor din(e) skoliosekurve(r) er placeret på rygsøjlen.
- Hvor tydelig din skoliose er visuelt.
- Hvor stor en sværhedsgrad din Cobbs-vinkel er på hver enkelt kurve.
- Hvordan dine skævheder fra øverste nakkehvirvel til halebenet påvirker din hele din kropsholdning.
- Hvordan dit bækken er påvirket af din skoliose.
- Om du har en C-formet eller S-formet skoliosekurve
- Om du har 1,2 eller 4 skoliosekurver.
- Om der er et øget pres på dit ene hofteled, knæet og fodstillingen.
- Om din hovedpine, hoftesmerter og nakkespændinger.
Hvordan foregår en kropsanalyse?
- Hvis du ønsker at få lavet en kropsanalyse, kontakter vi dig for at planlægge mødetidspunktet, så det passer bedst muligt for dig.
- Inden vi mødes modtager du nogle fra os med spørgsmål vedrørende din skoliose, som du bedes besvare inden vi mødes.
- Kropsanalysen foregår hos ScoliYoga i Kgs. Lyngby, hvor vi starter med en indledende samtale og foretager herefter en grundig gennemgang af hele din kropsholdning og skoliose.
- Efter vores møde vil der gå nogle dage før du får tilsendt en kropsanalysen, hvor vi beskriver din skoliose og kropsholdning.
- Kropsanalysen gennemgår din kropsholdning fra top-til-tå og er et redskab til at skabe en bedre forståelse for din skoliose og smertesymptomer.
- Som led i vores arbejde kontakter vi dig inden for en uge, efter vi har sendt kropsanalysen til dig. Her giver vi dig mulighed for at få uddybet kropsanalysen og blive rustet til at arbejde målrettet videre med din skoliose.
Hvad kan du bruge en kropsanalyse til?Kropsanalysen er et redskab, der kan hjælpe dig til at forstå din skoliose bedre. Du får en masse viden om din skoliose, hvordan du kan korrigere din asymmetriske kropsholdning og dermed gå, stå, sidde og ligge og træne mere anatomisk korrekt.
Når du får lavet en kropsanalyse, sammenholder vi gerne vores ydre observationer med en røntgenbeskrivelse for at sikre os, at der er overensstemmelse mellem vores ydre observationer og røntgenbeskrivelsen. Dette er specielt vigtigt, hvis du har andre skavanker, der bør tages højde for. Hvis du ikke har fået taget røntgenbilleder, hjælper vi dig gerne med vejledning og sparring.
Kan jeg få vederlagsfri fysioterapi?
Sundhedsstyrelsen fastlægger løbende reglerne for, hvem der kan få vederlagsfri fysioterapi, og hvilke ydelser man kan få.
Når man har skoliose, kan det ofte hjælpe at få behandling eller holdtræning hos en fysioterapeut. I begrænsede tilfælde er det også muligt at få vederlagsfri fysioterapi, når man har skoliose. Det skal bemærkes, at selvom du har skoliose, så kan du kun få vederlagsfri fysioterapi, hvis du opfylder en række betingelser.
Læs mere om reglerne og se, om du opfylder kravene til at få vederlagsfri fysioterapi.
ARTIKLER OM SKOLIOSE, RÅD OG VEJLEDNING
SKOLIOSE PÅVIRKER HELE KROPPEN
Skoliose er en tilstand, hvor rygsøjlen krummer til siden og kan skabe en S- eller C-formet kurve. Denne atypiske sideværts krumning kan have flere konsekvenser for rygsøjlen og din kropsholdning.
DANSK RYGSTUDIE FINDER BANEBRYDENDE RESULTATER I ARKIVERNE
Fyrre år gamle data afslører ny viden om rygskævheden skoliose hos teenagepiger og vinder hovedpriserne ved de to største internationale rygkirurgiske kongresser.
SMERTEBEHANDLING
Desværre kan skoliose være forbundet med daglige smerter, som hvis du ikke får den rette smertebehandling og træning kan resultere i, at du med tiden får kroniske smerter.
Smerter og muskelspændinger er komplekse og opleves individuelt, fordi hver person og skoliose er unik. Videncenter for Skoliose anbefaler derfor, at du får en behandlingsplan, der er tilpasset din skoliose krop og smerteudfordringer.
MIT LIV MED SCOLIOSE
“Jeg fik konstateret scoliose i en alder af 11 år i foråret 1977. Min mor opdagede, at mit højre skulderblad stak mærkeligt ud, og øverste højre side af ryggen bulede ud, en dag, jeg sad og lavede lektier ved køkkenbordet. Jeg mærkede intet til smerter i ryggen på det tidspunkt.
Vores familielæge fik hurtigt sendt mig videre til det daværende ortopædiske hospital på Hans Knudsens Plads i København (det blev sidenhen nedlagt og overført til Rigshospitalet) til videre udredning og behandling. Jeg var pivskæv i kadaveret, så for at forsøge at rette op på skævheden og forhindre den i at blive værre blev jeg udstyret med en…
DANSK SKOLIOSE FORENING
Dansk Skoliose Forening har til formål at støtte og rådgive patienter samt pårørende med skoliose (skæv ryg), Morbus Scheuermann (krum ryg) og spondylolistese (fremadglidning af en hvirvel).
Foreningen arbejder på at skabe offentlig bevågenhed om disse rygdeformiteter samt skabe rum og netværk for vores medlemmer til videns- og erfaringsudveksling.
STUDIESTØTTE NÅR DU HAR SKOLIOSE
Hvis du er studerende og din skoliose giver dig stærke smerter, kan du have en væsentlig nedsat funktionsevne. I tilfælde af en væsentlig funktionsnedsættelse, vil du være berettiget til at få støtte, imens du studerer.
Når man som ung har en nedsat funktionsevne, der skyldes skoliose, vil det typisk være svært at gennemføre uddannelsen på fuldtid, fordi man får smerter i løbet af de mange timer på skolebænken. Nogle personer med skoliose oplever også, at de ikke kan varetage et studiejob ved siden af uddannelsen, fordi de har så mange smerter.
HJÆLPEMIDLER OG SKOLIOSE
Har du skoliose og kan dokumentere, at du har en varig nedsat funktionsevne, så kan du søge om at få hjælpemidler.
Din bopælskommune vurderer, om hjælpemidlet kan lette din dagligdag væsentligt, eller om hjælpemidlet er en forudsætning for, at du kan udføre dit job eller gennemføre dit studie…
VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI
Har du en progressiv skoliose med en Cobbs vinkel, der er større end 20 grader og samtidigt har gener i bevægeapparatet, kan du bede egen læge eller rygspecialist henvise dig til vederlagsfri holdtræning hos en fysioterapeut, der har overenskomst med den offentlige sygesikring.
Du skal dog være opmærksom på, at en progressiv skoliose større end 20 grader ikke giver dig adgang til vederlagsfri fysioterapi-behandling. Du skal opfylde alle nedenstående krav for at få vederlagsfri fysioterapi, og derfor vil de fleste med skoliose ikke kunne få vederlagsfri fysioterapi, men får som oftest en almindelig henvisning til fysioterapi (speciale 51).
OM AT TURDE RÆKKE UD
For et halvt år siden startede jeg nyt studiejob. Et studiejob med lange vagter fra 8:00-16:00. Kontorarbejde. Jeg er glad for at være der, og jeg er i det hele taget glad for at have et studiejob ved siden af min uddannelse.
Men inden i mig er historien lidt en anden. Inden i mig befinder der sig en knapt så velfungerende studerende.